23948sdkhjf

Genoptræningsrobot krævede mere modstand

Genoptræningsrobotten Robert, der blev lanceret i 2018, har fået en opgradering. Et såkaldt aktiv-modul der kan yde variabel modstand til patientens ben under genoptræning.

- Vi hørte fra fysioterapeuter, at det ikke er tilstrækkeligt at løfte patientens ben rundt i en genoptræning. Patienten er nødt til også at få hjernen på arbejde, og derfor kan modulet nu yde modstand, som patienten skal trykke mod, så bevægelsen bliver aktiv, siger Keld Thorsen, der er administrerende direktør i Life Science Robotics, der står bag robotten Robert såvel som det nye aktiv-modul.

Hjælp fra fagfolk Det er plejepersonale og fysioterapeuter der har ønsket at få det aktive modul arbejdet ind i Robert-robotten. De har haft genoptræningsrobotten til test og fandt altså, at øvelsen skulle være mere aktiv for at ramme en mere optimal genoptræning.

Målet er nu at få robotten ud at arbejde i virkeligheden, så det kan frigive sundhedspersonalets hænder til andre opgaver og skåne personalet, der står for genoptræningen.

- Med den opdaterede version af Robert imødekommer vi terapeuter og plejepersonalets ønske om mindre nedslidende arbejde og dermed færre sygemeldinger i sygesektoren. Samtidig arbejder vi for hurtigere restitution, færre følgesygdomme og færre dages indlæggelse til patienter, fordi det nu er muligt at øge den daglige patient-træning betydeligt. Det er alt sammen godt både for patienter og ansatte og for økonomien i sundhedsvæsnet, siger han.

Lige nu arbejder Keld Thorsen og hans hold på at få robotten ud at virke i det danske sundhedsvæsen.

- Vi arbejder på nogle lejeaftaler, fordi beslutningsprocesser i sundhedssektoren kan være lange. Ved at tilbyde robotter på lejemål håber vi, at beslutningerne kan blive taget lidt hurtigere, siger han.

Det nye robotmodul venter på en certificering og forventes at komme i salg efter sommerferien.

Sådan virker Robert

  • Behandlingen genoptræner patienter og forebygger stive led, liggesår, nedbrydning af muskler og andre skader.
  • Robotten fungerer på den måde, at personalet først med en bevægelse viser den, hvordan den skal føre den enkelte patients ben.
  • Robotten gentager derefter den ønskede bevægelse på præcis samme måde et indtastet antal gange eller sætter langsomt modstand på. Imens kan behandleren tale med patienten eller træne andre patienter i træningssalen eller på en anden stue.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156