23948sdkhjf

74 ledige er blevet omskolet til sosu-hjælpere

Mangel på varme hænder og en række ledige i kø til job. De to ting har Københavns Kommune kombineret og i alt fået 74 ledige til at uddanne sig til sosu-hjælpere.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

- Det er en gevinst for både den enkelte og for samfundet, at vi uddanner ledige til et fag, hvor der er massiv mangel på arbejdskraft. Den manøvre kræver, at de ledige er parate til at omstille sig og springe ud i noget nyt og ukendt - og det viser dette her projekt at de er, selv om de er nået et stykke op i alderen. Det har jeg stor respekt for, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Den hidtil ældste deltager var 61 år, da hun gik i gang med forløbet. Gennemsnitsalderen for de ledige, der starter på SOSU-uddannelsen, er 47 år, fortæller Cecilia Lonning-Skovgaard.

Men selvom det er et uddannelsesforløb, så slipper de nye sosu’er for SU. I stedet bliver tildelt dagpenge eller kontanthjælp i grundforløbet, og derefter ansat som voksenlærling med løn på 21.000 kroner hver måned.

Projektet har været i gang siden april 2018, hvor forløbet blev skabt i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Fakta:

  • Uddannelsen omfatter et grundforløb, der varer 20 uger. Her modtager de ledige dagpenge eller kontanthjælp.
  • Herefter er de 14 måneder på et hovedforløb, som veksler mellem kortere skoleforløb og praktikophold i ældreplejen i Københavns Kommune. 
  • Kriterierne for at blive optaget på uddannelsen er, at man skal have været ledig i minimum 20 uger, og at man skal have 02 i dansk og matematik på 9. klasseniveau.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094