Rapport sætter spot på risikomedicin og patientovergange
Risikolægemidler, patientovergange og utilsigtede hændelser.
Det er tre områder, som den netop offentliggjorte Patientsikkerhedsrapport 2018 har sat spot på.
Rapporten er ment som et læringsredskab, så sundhedsvæsenet på tværs af faggrupper og bygrænser kan lære af hinanden.
Fakta
|
Case fra Hedensted
Eksempelvis er der en case fra Hedensted Kommune, hvor man har indsat tydelige farvemarkeringer under risikomedicin i det kommunale delegeringskatalog for sundhedsfaglige ydelser.
Et andet eksempel fra patientsikkerhedsrapporten er Herning Kommune, Sundhed og Ældre, hvor man har udviklet og implementeret nye hjælpeskemaer til administration af opioidplastre.
I årets patientsikkerhedsrapport er kommuner og regioner blevet bedt om at give uddybende beskrivelser af deres aktiviteter i forhold til to af de dokumenteret største patientsikkerhedsmæssige risikoområder i det danske sundhedsvæsen: risikosituationslægemidler og patientovergange.
Kommuner og regioner er derudover blevet bedt om beskrivelser af, hvordan de arbejder med UTH’er.
- Det er vigtigt, at de gode løsninger udbredes, og erfaringer deles på tværs af geografi og fagområde. Vi kan kun opfordre til, at sundhedspersoner, der arbejder med lærings- og forbedringsindsatser, kontakter hinanden og deler viden, siger Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, der står bag rapporten.