Kolding konstituerer socialdirektør
I sidste uge forlod Lars Rasmussen sin stilling som socialdirektør i Kolding Kommune, og nu er der fundet en midlertidig afløser til posten.
Kommunen har konstitueret Bettina Brøndsted, der er Koldings social- og handicap chef - en stilling hun har haft siden 2017.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Borgmester Jørn Pedersen oplyser til avisen at stillingen som socialdirektør bliver slået op snart, med ambitionen om, at få en fast direktør på plads hurtigst muligt.
Og socialforvaltningen er ikke det eneste sted i kommunen, hvor der er sket en konstituering.
Også på posten som direktør for senior- og sundhedsforvaltningen er der fundet en midlertidig løsning, fordi nuværende direktør Annette Lund Petersen er blevet sygemeldt.
I stedet er kommunaldirektør Thomas Boe trådt i hendes sted.
Kilde: https://www.jv.dk/kolding/Ny-ledelse-paa...