23948sdkhjf

I nyt bofællesskab er handicap ikke adgangsgivende i sig selv

Unge, familier, seniorer og mennesker med og uden handicap. Alle skal være velkomne i et nye boligkoncept, der har til formål at forene mennesker i alle livets faser inden for samme sæt vægge.

Principperne for byggeriet tager udgangspunkt i, at alle er ligeværdige – handicap eller ej. Det afsæt betyder, at der ikke i projektet bliver skabt specialiserede handicapboliger eller plejeboliger, men i stedet et meget fleksibelt boligmiljø, der let kan tilpasses forskellige behov hos beboerne.

Det oplyser Bevica Fonden, der er en af parterne i den nye boligform, der i arbejder på at etablere et byggeri i Kolding.

Handicap er ikke en pointe i sig selv
I dette bofællesskab er det ikke en pointe, at en andel af beboerne har et bevægelseshandicap. Tværtimod er tilgangen i partnerskabet, at bevægelseshandicap er noget, som de allerfleste har eller får på et eller andet tidspunkt i livet.  

Det nye koncept kalder sig ’det åbne boligfællesskab’ og har som ambition at sætte nye standarder for inklusion i boligbyggeriet. Det skal bygge på principper af i universelt design og erfaringerne fra nye bofællesskabsformer, der vokser frem over hele Danmark.

Partnerskab for livskvalitet
Bag udviklingen af ”Det åbne boligfællesskab” står et bredt partnerskab bestående af Elsass Fonden, Bevica Fonden, Lejerbo og foreningen Realdania.

Elsass Fonden og Bevica Fonden arbejder på at øge livskvaliteten for henholdsvis mennesker med hjerneskaden cerebral parese og mennesker med bevægelseshandicap.

- ”Det åbne boligfællesskab” handler om at skabe et naturligt grundlag for meningsfulde og ligeværdige fællesskaber for alle. Vi tror på, at livskvalitet nøje hænger sammen med, om man føler sig som en del af samfundsfællesskabet, og det gælder selvfølgelig også på boligområdet, lyder det administrerende direktør, Peter Lindegaard i Elsass Fonden og Marianne Kofoed, direktør i Bevica Fonden i en fælles pressemeddelelse.

På vej til Kolding
De fire samarbejdspartnere bag projektet arbejder på, at byggeriet skal etableres i Kolding, som ligger centralt geografisk og har relevante ungdomsuddannelsesmuligheder, som det er ambitionen, at de unge med handicap i højere grad skal blive en del af end tilfældet er i dag.

En forudsætning for at projektet realiseres er, at Kolding Kommune og Kolding Kommunes byråd godkender en relevant byggegrund til formålet samt afsætter den nødvendige grundkapital til de almene boliger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.588