Kommuner frygter færre penge til velfærd
Med en alvorsfuld mine fremlagde finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag resultatet af det såkaldte servicetjek af de offentlige budgetter.
Samlet har ministeren fundet mangler for 3,5 milliarder kroner i form af bevillinger, der falder bort, ufinansierede tiltag og andre mankoer.
- Jeg må desværre konstatere, at den tidligere regering har efterladt et spor af ubetalte regninger og uløste opgaver. Det giver et stort pres på de offentlige budgetter de næste år, sagde finansministeren i Rentekammeret i Finansministeriet.
En finansminister classic
Den konstatering giver ikke kun Nicolai Wammen panderynker. For lige nu forhandler kommuner og regioner med den nye regering om, hvor mange penge, de skal have til deres opgaver i 2020.
Valgkampen stod i velfærdens tegn, og det har fået Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) til at sætte næsen op efter et mærkbart løft.
- Det er en finansminister "classic" at skubbe sådan en melding ind, lige før vi skal til rigtigt at komme i gang med forhandlingerne, siger næstformand i KL Martin Damm (V).
KL frygter, at det vil blive brugt som undskyldning for ikke at levere de milliarder, KL mener, er nødvendige for at fastholde og løfte velfærden.
- Hullet ændrer jo ikke på de udfordringer, vi har i kommunerne, hvor der kommer flere ældre, børn og handicappede, der har brug for pleje.
- Der kommer jo ikke pludseligt en overdødelighed blandt folk over 85, fordi Nicolai Wammen kommer med et kasseeftersyn, siger Martin Damm.
Flere ældre og sygere
Kommunerne peger på, at der ikke bare bliver flere ældre, de bliver også sygere.
Ifølge KL er andelen af personer over 65, der lider af diabetes steget med 50 procent på ti år, og andelen af samme gruppe med knogleskørhed er fordoblet.
Også i regionerne er man skeptiske over for, at riget pludseligt fattes penge.
- Det ville undre mig, hvis ikke de bruger det som argument for ikke at give os de penge, vi har brug for.
- Men vi står over for et helt reelt behov. Hvis ikke de giver os penge til det, så må de stå på mål for de problemer, det giver i sundhedsvæsnet, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).
Nicolai Wammen kæder direkte de 3,5 milliarder kroner sammen med muligheden for at øge velfærden.
- Det er klart, at når der ligger en ekstraregning fra Lars Løkkes tid på 3,5 milliarder kroner, så er det penge, jeg ikke kan bruge på børn, ældre eller sundhed.
Hullet i kassen står i skærende kontrast til ministerens vurdering af økonomien. Den danske økonomi er stærk, og råderummet er øget mærkbart til 28,8 milliarder kroner i 2025.
Regeringens lod
Spurgt om, hvorfor regeringen ikke bare kan finde de milliarder, der skal bruges, svarer Nicolai Wammen:
- Min opgave er at sørge for, at vi sætter velfærden først, samtidig med at vi passer på pengene. Hvordan vi gør det, det vil man se på finansloven.
Martin Damm melder hus forbi, når det kommer til, om pengene ikke bare kan skaffes.
- Det er regeringens lod. De har sagt, at velfærden skal have et løft. Hvordan de finansierer det, det blander vi os ikke i, siger han.
Kilde: /ritzau/