Sten i skoen: Plejehjem holder demens-gudstjeneste for alle sanser
En kurv med sten bliver delt rundt mellem kirkegængerne. Præsten taler om, hvordan ordet ’sten’ bliver brugt mange steder i sproget, som når nogen har en sten i skoen, eller en sten falder fra hjertet.
Alt i alt et lidt anderledes tag på en gudstjeneste, og det er ikke helt tilfældigt.
På Diakonissestiftelsens plejehjem Søster Sophies Minde på Frederiksberg har man udviklet en særlig type gudstjeneste målrettet borgere med demens.
De specielle gudstjenester på plejehjemmet er tilrettelagt ud fra den præmis, at personer, som lever med demens, svigtende hukommelse eller manglende forståelse for sprog, har andre behov og ønsker til en gudstjeneste, end de gængse kirkegængere.
- Gudstjenesten er bygget op om sanselighed, reminiscens, som er systematisk brug af minder og genkendelighed, og personligt nærvær. Vi har for eksempel forkortet gudstjenesten lidt, og præsten taler mindre. Vi bruger god tid på musikken og salmerne, og vi har som regel et fysisk element med, som kan tale til beboernes sanser, fortæller Jan Nilsson, der er præst i Diakonissestiftelsen og afholder de særlige gudstjenester.
En kurv fuld af sten
Til denne tirsdags gudstjeneste har Jan Nilsson medbragt en kurv med sten, som han og hans børn har fundet på stranden. Stenene bruger han som anledning til en kort tale om, hvordan sten optræder flere steder i sproget og i Biblen, hvor Jesus ønsker at forandre menneskenes stenhjerter.
Herefter vælger beboerne hver deres sten i kurven og får en lille snak eller deler et minde fra barndommen med præsten.
- Sansegudstjenesterne er rigtig gode for min mor. Hun er 93 år og husker ikke så godt længere, men følelserne er der jo stadig. Både musikken, salmerne og i dag stenene taler til følelser og sanser (...) Hun behøver ikke at forholde sig til en masse ord, men kan nyde musikken, følelsen af en varm sten i hånden og kontakten med præsten, fortæller Bente Birkmose, der har taget sin 93-årige mor, Krista Jakobsen med.
Genkendelighed i musikken
Under gudstjenesten er det tydeligt, at flere af plejehjemmets beboere genkender de forskellige salmer og musikstykker, som organist Simon Jansfort spiller på klaveret. Der kommer liv i ansigterne, nogle begynder at røre lidt på sig, og nogle synger eller nynner med.
Flere af elementerne i gudstjenesten handler på samme måde som salmerne om at aktivere beboerne. De hilser på præsten, når de ankommer, de synger med og beder fadervor, og de viser opmærksomhed om dagens tema og stenene, som de får hver især. Det er tydeligt, at det handler om dem og deres tilstedeværelse.
- Den fysiske berøring ved at holde i hånden med de øvrige beboere, genkendelige salmer og fællesskabet med de andre deltagere er vigtige elementer i sansegudstjenesten. Forståelsen for sprog forsvinder ofte hos mennesker med demens. Men sanserne består til det sidste, derfor bruger vi sanselighed, det personlige nærvær og tiden til den enkelte til at give beboerne en god oplevelse, siger Jan Nilsson.
| Søster Sophies Minde er Diakonissestiftelsens plejehjem i hjertet af Frederiksberg.
|