Ny rapport: Flere ældre lægger størst pres på yderkommuner
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Den demografiske udvikling i samfundet viser flere ældre indenfor få år. Det er ingen nyhed.
Men nu viser tale fra VIVE, at det er de danske yderkommuner, der spændes hårdest for i udgifter til pleje og omsorg.
Kigger vi ti år frem, forudser befolkningsfremskrivningerne seks procent flere 65-79 årige og hele 57 procent flere 80+-årige.
"Billedet varierer imidlertid meget på tværs af kommunerne, og dermed er der også stor forskel på, hvor meget det stigende demografiske udgiftspres vil påvirke ..." skriver VIVE i dag i en pressemeddelelse.
I 2027 vil befolkningstallet runde seks millioner. Denne udvikling er dog i høj grad drevet af de yngre og ældre borgere.
Der er stor forskel på, hvordan den stigende forsørgerbrøk vil påvirke de enkelte kommuners økonomi. (Den demografiske forsørgerbrøker er forholdet mellem borgere i og uden for den erhvervsaktive alder.)
Gruppen af ’yderkommuner’ omfatter i VIVE's rapport 30 kommuner, hvor den største by har under 30.000 indbyggere. Yderkommunerne skiller sig ud ved både at have den største gennemsnitlige demografiske forsørgerbrøk og den største forventede stigning. Mens bykommuner oplever en stigning på 4,1 procentpoint, vil yderkommunerne således stige hele 11,3 procentpoint.
Se kortet over udviklingen i de forskellige kommuner her.