23948sdkhjf

Ny klinikchef for rygmarvsskader

42-årige Kåre Severinsen er pr. 1. november startet som klinikchef for Vestdansk Center for Rygmarvsskade, og han overtog dermed det lægefaglige ansvar for det højt specialiserede center for neurorehabilitering af rygmarvsskadede patienter fra Jylland og Fyn.

- Jeg ser Vestdansk Center for Rygmarvsskade som en spændende og udfordrende mulighed for at arbejde videre med mine interesser inden for neurorehabilitering, og jeg tror på, at jeg med mine kompetencer og faglige profil kan bidrage til den fremtidige udvikling af centret. Min tilgang til neurorehabilitering er tværfaglig med en erkendelse af, at der i et komplekst felt er behov for højt specialiserede aktører med forskellig faglig baggrund for at sikre de bedst mulige patientforløb, fortæller den nye klinikchef.

Han blev speciallæge i neurologi i 2017 og kommer fra en stilling som afdelingslæge på Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade er det ene af Danmarks to højt specialiserede rehabiliteringscentre for patienter, der er lammet fra halsen eller fra hoften og nedefter på grund af skade på rygmarven. Skaden kan være opstået efter en ulykke eller som følge af sygdom, og patienterne er typisk indlagt i op til et halvt år til rehabilitering.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079