23948sdkhjf

Berendsen skal vaske plejens tøj i Ishøj

Ældre borgere, der bor på Ishøjs kommunes to plejehjem Torsbo og Kærbo får de næste to år få vasket tøj af en ekstern leverandør. Det er Berendsen, der har fåt opgaven. Pilotprojektet gælder også borgere, der er visiteret til tøjvask i hjemmeplejen.

Ambitionen hos Ishøj Kommune er, at ordningen vil frigive flere ressourcer til de vigtigste kerneopgaver – blandt andet hjælp til bad, rengøring, indkøb og medicin. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Som mange andre kommuner står vi med en stor udfordring, fordi antallet af ældre borgere stiger, samtidig med at det er blevet vanskeligt at rekruttere kvalificerede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere. Vi har derfor besluttet, at vores medarbejdere først og fremmest skal bruge deres tid på de borgernære opgaver, siger Merete Amdisen, formand for Social- og sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.

Mere omsorg - bedre vasketøj
Berendsen vasker allerede tøj for ældre borgere i flere andre kommuner, blandt andet Vallensbæk, Albertslund og Høje-Taastrup, og erfaringen fra disse kommuner er, at samarbejdet har frigivet flere ressourcer til pleje og omsorg.

For medarbejderne i hjemmeplejen og på plejecentrene er ambitionen et mere attraktivt arbejdsmiljø.

- Udgangspunktet for den nye vaskeordning er ikke at spare penge, men først og fremmest at lægge opgaverne fra en faggruppe til en anden. På den måde kan vores social- og sundhedsassistenter og -hjælpere bruge deres tid på de opgaver, som de rent faktisk er uddannet til. Og det giver i sidste ende en bedre service for vores borgere  siger Merete Amdisen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125