23948sdkhjf

Nye ældreboliger og plejecentre på vej

Rehabiliteringscenter
Brønderslev Byråd har med vedtagelsen af Budget 2020 afsat penge til etablering af et rehabiliteringscenter på Plejecenter Hellevadlund i Hjallerup, og på sit seneste møde frigav byrådet 1 mio. kr. til formålet. Rehabiliteringscentret etableres i stueetagen samt i de to mindste boliger på første sal på plejecentret.

Ifølge tidsplanen vil rehabiliteringscentret kunne være klar til drift ultimo september i år.

På samme møde frigav byrådet 870.000 kr. til udvidelse af børnehavekapaciteten i Jerslev./Brønderslev Kommune

Udbygning af botilbud
Ringkøbing-Skjern Byråd har frigivet 1,1 mio. kr. til etablering af en lejlighed og udbygning af personalefaciliteterne på Center Bakkehuset.

Fagområdet Handicap og Psykiatri oplever et stigende behov for pladser til primært egne borgere med yderst komplekse problemstillinger, hvilket er baggrunden for ønsket om etablering af lejligheden.

Lejligheden etableres i lokaler, der i dag som møderum og kontor./Ringkøbing-Skjern Kommune

Plejecenter
Kerteminde Byråd vedtog med budget 2020-2023, at der skal bygges nyt plejecenter. I 2020 skal der gennemføres en nærmere analyse af behovet i forhold til det stigende antal ældre.

Sagen var på Ældre -, Handicap-, og Psykiatriudvalget forleden, og her blev en tids- og procesplan godkendt./Kerteminde Kommune

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063