23948sdkhjf

De vil have plejehjem tilbage på kommunale hænder

Forenede Care mister måske driften af plejehjemmet Kastaniely i Svinninge, skriver Sjællandske. Det er sundhedsudvalget i Holbæk Kommune, der mener, plejehjemmet skal tages hjem på kommunale hænder.

- For nogle er det ideologisk, de synes, personlig pleje er en kommunal opgave, og medarbejderne kommer ind i et større fællesskab. For andre er det praktisk, da vi i forvejen betaler for uddannelse til de ansatte også på privatdrevne centre for at få en fælles faglighed til gavn for borgerne, forklarer Steen Klink (DF), formand for ældre- og sundhedsudvalget til Sjællandske.

Han understreger, at holdningen ikke er en kritik af Forenede Care, der siden 2013 har stået for driften.

Driftsaftalen udløber 30. april 2021 og kommunalbestyrelsen skal nu drøfte sagen.

Et argument for udbud er den million kroner, som kommunen ifølge dagsordenen skønnes at kunne spare. Det skal dog opvejes af en udgift på 400.000 kroner til at udarbejde et offentligt udbud og et kommunalt kontroltilbud, mens der skal bruges nogenlunde samme beløb for at lave ny skiltning og uniformer til egne medarbejdere, hvis plejehjemmet hjemtages.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062