23948sdkhjf

Herning igen godkendt til at hjælpe borgere med Huntingtons

Socialstyrelsen har igen godkendt Herning Kommune til at give specialiseret rådgivning om Huntingtons Sygdom.

Det er Herning Kommunes store viden om Huntingtons Sygdom, der igen anerkendes af Socialstyrelsen med godkendelsen af "specialiseret rådgivning" på området.

Helt konkret er det VISO - den nationale videns- og specialrådgivnings-organisation under Socialstyrelsen - som har blåstemplet Herning Kommunes indsats, skriver Herning Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for endnu engang at være blevet valgt som VISO-leverandør af ydelser på det her vigtige område. Vores medarbejdere har et højt, fagligt vidensniveau, når det gælder Huntingtons Sygdom. Det er det, der afspejler sig i VISOs godkendelse af os, siger Anne Marie Søe Nørgaard, (V), formand for Social- og Sundhedsudvalget.

Del af landsdækkende netværk
Som godkendt VISO-leverandør bliver Herning Kommune en del af det landsdækkende leverandør-netværk, som består af kommunale, regionale, selvejende og private aktører. De yder alle specialiseret rådgivning til både borgere og fagfolk på vegne af VISO.

Henvendelse sker til Socialstyrelsen, som herefter visiterer til VISO-rådgivning. VISO betaler for leverandørernes ydelser.

Herning Kommune forventer at levere cirka 1.000 timer om året. Timeantallet kan dække i gennemsnit syv sager årligt.

Herning Kommunes VISO-rådgivning finansieres af cirka to millioner kroner fra VISO i perioden 2020-2022. Kontrakten med VISO løber frem til 30. april 2022. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063