Teknologien der frigiver hænder
4WayGlide er udviklet, så medarbejderne undgår tunge løft samt at skulle rykke og trække i borgeren, når plejeopgaver som påklædning og personlig hygiejne foregår i sengen. ”Det skal være trygt og behageligt for borgeren at blive forflyttet eller vendt i sengen, og 4WayGlide er bygget op, så borgeren let kan flyttes i alle fire retninger,” siger Stine Kjær Mikkelsen, der er konsulent og fysioterapeut hos Etac, som forhandler 4WayGlide. Stine uddyber: ”Den lave friktion gør det også let for medarbejderne at bruge systemet, og når liften kobles på, udfører den alt arbejdet. Medarbejderne skal blot støtte med en beroligende hånd, hvilket gavner arbejdsmiljøet.”
Vendinger kan foretages manuelt eller med mobil- eller loftlift. Systemet, der både er blødt og behageligt, egner sig især til borgere, der ikke selv kan vende sig i sengen, har høj vægt, smerter eller tryksår.
Mere tid til pleje
4WayGlide understøtter borgeren uden at fratage ressourcerne. Med forflytningssystemet skal medarbejderen heller ikke længere stå bag borgeren for at støtte, men kan i stedet stå foran, hvilket skaber mere tryghed og øjenkontakt i plejen. Valget af materialer gør det let for borgeren at glide uden friktion, og det betyder ikke blot mindre fysisk krævende opgaver for medarbejderne, men også at opgaven ofte kan udføres af en enkelt medarbejder i stedet for to.
Når opgaven udføres af én hjælper, bliver kontakten til den enkelte borger ofte bedre og borgerens egne ressourcer udnyttes mere optimalt. ”Det polstrede vendesystem
4Way Glide består af to dele, en vendemadras og et nylonlagen, der fastgøres til sengens madras med elastikhjørner,” forklarer Stine Kjær Mikkelsen.
"4WayGlide er bygget op, så borgeren let kan flyttes i alle fire retninger"
Stine Kjær Mikkelsen, salgskonsulent og fysioterapeut hos Etac
Madrassens opbygning
Vendemadrassen fås i flere materialer. Nylonlagenet findes i mange varianter, der alle har elastik i hjørnerne for at sikre at nylonlagnet forbliver på plads og samtidig er nemt at fastgøre. Systemet, der er let at montere, fås i forskellige størrelser og madrashårdheder alt efter behov. For at skabe ekstra tryghed er der udviklet forskellige lejringsruller og puder, som giver ekstra støtte, hvilket kan være en fordel for f.eks. demente borgere.
Læs mere om 4WayGlide og alle de andre hjælpemidler på www.etac.dk