23948sdkhjf

Skibet synker: Hvor skal personalet komme fra?

Hvis vi ikke hurtigst muligt kommer i gang med at implementere eksisterende teknologier og dermed også forandre vores praksis, vil vores ældrepleje kollapse, mener Peter Maindal

Den danske ældrepleje er under voldsomt pres. Der bliver flere og flere plejekrævende ældre over 80 år, og færre unge i den arbejdsdygtige alder. Dermed "lastes skibet tungere og tungere" samtidigt med, at der er hul i skroget, og der kommer vand ind. Desværre virker det som om, at der landspolitisk ikke er reel vilje til at tage fat og fremtidssikre plejesektoren.

Allerede i 2030 er antallet af plejekrævende personer steget med 88.000. Denne stigning udgør en enorm udfordring for vores sundheds- og plejesektor, fordi der ikke er nok hænder til at varetage plejen.

En løsning, som jeg har set fremsat igen og igen, er at uddanne flere til de sundhedsfaglige fag. Bl.a. skrev FOA i en artikel i Politiken i januar sidste år, at vi indenfor de næste 10 år kommer til at mangle 40.000 SOSU’er. De påpegede, at hver femte 16-årig skal søge ind på SOSU-uddannelser, hvis problemet med aldersudviklingen skal løses.

Ledige pladser
Men SOSU-skolerne (og sygeplejerskeskolerne) har vanskeligt ved at få studerende, og de har hvert år ledige pladser. Dette skyldes ikke mindste, det hårde fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der skræmmer de unge væk fra uddannelserne. Derfor er det usandsynligt, at vi kan finde nok nyt personale til at "fylde hullerne ud".

I stedet mener jeg, at vi skal udnytte de danske velfærdsteknologiske løsninger, som vi bryster os af i ind- og udland. Der er nemlig allerede udviklet talrige teknologier, som har vist sig effektive, når det kommer til at forbedre arbejdsmiljøet, optimere driften og frigive varme hænder til den nære ældrepleje. Men disse teknologier bliver kun implementeret i stærkt begrænset omfang i den kommunale drift. Først og fremmest pga. økonomi.

Kommunernes rammevilkår
For kommunernes rammevilkår er uholdbare. En kommunal socialdirektør fortalte mig fornyeligt, at når de investerer i velfærdsteknologi, beskæres deres driftsbudget med den effektivitetsgevinst, der er ved implementering af teknologien. På denne måde straffes kommunerne, og der frigøres ikke ressourcer til at imødegå det stigende behov.

Hvis Folketingets politikere ønsker en ældrepleje og et sundhedssystem med kvalitet og værdighed, så er det på høje tid, at de for alvor sikrer de økonomiske rammer til, at kommunerne kan investere i teknologi.

Hvis vi ikke hurtigst muligt kommer i gang med at implementere eksisterende teknologier og dermed også forandre vores praksis, vil vores ældrepleje kollapse og være ude af stand til at følge med efterspørgslen. Skibet synker hurtigt - hvornår vågner vi op og redder det?

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079