Nye plejeprojekter og ældrecentre på vej
18 seniorboliger
Ballerup Kommunalbestyrelse har godkendt skema A for opførelse af 18 almene boliger på Bybjergvej i Skovlunde, som ansøgt af Ballerup Boligselskab. Den samlede anskaffelsessum er beregnet til 37.710.000 kr.
Herefter kan boligselskabet gå videre med detailprojekteringen og afholdelse af licitation.
Boligerne etableres som et seniorbofællesskab, og de indrettes med henholdsvis to og tre rum i og størrelser, der varierer fra 56 til 95 kvm. Dertil kommer et fællesareal på 112 kvm, som indrettes i stueetagen. Seniorbofællesskabet opføres som en treetages bygning. /Ballerup Kommune
Etageboliger og punkthuse
Boligselskabet Viborg har bedt om at få mulighed for at opføre etageboliger og punkthuse ved Skolevej og Tværvej og derved omdanne plejecenteret Overlundgården til et boligområde.
For at det kan lade sig gøre, er der udarbejdet nyt plangrundlag, og det blev forleden vedtaget endeligt at Viborg Byråd./Viborg Kommune
Seniorbofællesskab
Kolding Byråd har besluttet at sende forslag til lokalplan 0814-13 Ved Holbergsvej med tilhørende kommuneplantillæg 48 i offentlig høring i otte uger.
Lokalplanlægningen gælder ejendommen Seestgård, Holbergsvej 18 og 20 i Seest, og den er udført for at give mulighed for at udvikle området med tæt-lav boligbebyggelse. En privat investor ønsker at etablere i alt 26 boliger, heraf en del som seniorbofællesskab.
Den tidligere Seestgård, som er indrettet til erhvervsformål, er tom, og bygningerne forudsættes nedrevet for at realisere boligprojektet.
Arealet nærmest Holbergsvej disponeres med 10 rækkehuse i to plan og på de øvrige arealer planlægges bebyggelse i et plan i form af 16 rækkehuse og ét fælleshus./Kolding Kommune
Gulv
Arbejdstilsynet har i forbindelse med tilsynsbesøg i storkøkkenet på Ældrecenter Nygårds Plads i Brøndby anbefalet, at der etableres et nyt gulv hurtigst muligt, da belægningen er slidt og har mange utætheder. Hvis det ikke skiftes vil det kræve mange reparationer fremover.
Derudover er der behov for to nye ovne, da den nuværende er meget slidt, og da produktionen i køkkenet er væsentligt forøget.
Brøndby Kommunalbestyrelse har anlægsbevilget 450.000 kr. til formålet./Brøndby Kommune