23948sdkhjf

Kamp mod ensomhed vinder pris fra SUFO

Det skulle have været for en fyldt sal, at SUFO nu overrakte prisen for 'Årets Sundhedsfremmende og Forebyggende Tiltag for ældre 2020'.

Istedet blev vinderen annonceret i dag. Men æren er ikke spor mindre: Vinderen blev et forbilledligt, kommunalt samarbejde, der sætter fokus på ensomhed. En animationsfilm om ensomhed og det bagvedliggende samarbejde mellem forebyggelseskonsulenter og brobyggere i Viborg Kommune vinder SUFO's pris.

Det er SUFOs medlemmer, der har valgt tiltaget ud af i alt tre ved en elektronisk afstemning.
I tiltaget sættes der fokus på opsporing af ensomhed bl.a. gennem en animationsfilm, der gør informationen mere visuel og dermed lettere tilgængelig. Målgruppen for filmen er ikke den ensomme selv, da de typisk ikke selv rækker ud, men det nære netværk (fra 40+), personale, praktiserende læger m.v. Sammen med filmen er der blevet lavet forskelligt materiale, f.eks. rollups, postkort, stillbilleder osv. Filmen er lavet så den, med få tilrettelser, kan bruges af andre kommuner. 

Filmen er lavet i et samarbejde mellem det forebyggende team og brobyggerne fra Aktivitet og Udvikling i Viborg Kommune. Brobyggerne har fokus på ensomhed blandt de borgere, der modtager hjemmehjælp. De tager på hjemmebesøg på samme måde som forebyggende medarbejdere.
Brobyggerne tager sig primært af den gruppe af hjemmehjælpsmodtagere, som ikke kan få forebyggende hjemmebesøg. Der er et tæt samarbejde om de borgere, der befinder sig i snitfladen imellem de to tilbud. På den måde falder ingen borgere igennem systemet, og de bliver givet det bedste tilbud med hensyntagen til forbrug af ressourcer.

- Tiltaget er et godt eksempel på, hvordan man ved at arbejde på tværs i en kommune kan udvikle bedre løsninger og nye idéer til gavn for borgerne. Tiltaget er en stor inspiration for alle forebyggelseskonsulenter, der foretager forebyggende hjemmebesøg. Samtidig er vi glade for i SUFO, at vi i en meget anderledes og turbulent situation, alligevel kan give et – ikke fysisk, men – digitalt skulderklap til kolleger, der er med til at gøre en forskel. Stort tillykke til Viborg Kommunes forebyggelsesteam og team for Aktivitet og Udvikling med prisen. Vi glæder os til på et tidspunkt at kunne fejre det fysisk med jer, siger formand for SUFOs bestyrelse, Anne Dorthe Prisak.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078