Nervepirrende: - Vi ved ikke, hvad vi ruster os til
Danske kommuner kan regne med, at borgerne sendes endnu tidligere hjem fra hospitalerne, end det hidtil har været tilfældet - alene for at få plads til corona-smittede patienter.
Men på plejehjemmene, hvor man har afsat en del plads til nødpladser, ved man ikke rigtigt, hvad der er i vente. Det fortæller leder af Danahus Plejecenter i Rudkøbing til Fyns Amts Avis.
- Det er på en mærkværdig måde nervepirrende, for vi aner ikke, hvad vi skal ruste os til, siger hun. Personalet forsøger dog at holde humøret højt blandt de ældre og blandt personalet.
- Vi har et knaldgodt personale, og alle gør en kæmpe indsats, siger hun til avisen.
Plejehjemmet har forsøgt at undgå at bruge vikarer for at mindske risikoen for smitte.
- Vi forsøger at klare alt med vores egne folk. Der er nogle, der tager overarbejde, men vi er ikke ude i ekstremerne, siger Monika Larsen, siger hun til Fyns Amts Avis.
Artiklen er en del af temaet COVID-19.