23948sdkhjf

Aalborg stiller lukket plejehjem klar til akutpladser

Aalborg Kommune er i rekordfart ved at indrette 39 ny akutpladser, der kan bruges af de patienter, der ikke måske ikke vil være plads til på sygehusene, hvis antallet af corona-indlagte stiger.

- Vi har løbende været i dialog med Aalborg Universitetshospital, og derfor har vi også været på forkant med udviklingen i forhold til den bekendtgørelse, der nu er kommet fra sundhedsmyndighederne, fortæller direktør i ældre- og handicapforvaltningen Jan Nielsen.

Han understreger, at der først og fremmest er tale om hjælp til at få puslespillet til at gå op, hvis sygehusene i kommunen er nødt til at udskrive andre patienter før tid for at skaffe plads til patienter med covid19.

- Derfor gik vi allerede for ti dage siden i gang med at se på, hvad vi eventuelt kunne gøre. Vi har i forvejen 22 akutpladser på plejehjemmet Vestergaarden, hvor vi vil kunne modtage borgere med smitsom sygdom, og vi har også mulighed for at inddrage de eksisterende akutpladser i Anneshave. Men for at kunne gøre det, er vi nødt til at skaffe ekstra pladser til andre patienter andre steder, forklarer han.

Løsningen er fundet ved at lave 22 ny akutpladser i et tidligere bosted på Henning Smithsvej i Aalborgs vestby samt 17 pladser mere på det nedlagte plejehjem Gabrielsværk i Nørresundby, og det har håndværkere, myndigheder og ansatte knoklet i døgndrift for at realisere.

Forholdene på Gabrielsværk er allerede ret ideelle i forhold til at kunne rumme akutpatienter. Foto: Kim Dahl Hansen
- Det er et kæmpe apparat, som har været i sving for på rekordtid at både oprette og frigøre flere pladser. Vores egne håndværkere har knoklet side om side med andre myndigheder for at skabe ekstra pladser, der kan aflaste hospitalerne. Hjemsendte medarbejdere fra andre funktioner er mødt ind for at fylde køkkenskabene og gøre udstyr klar til brug. Jeg er virkelig stolt over deres indsats, siger Jan Nielsen.


Håndværkere og andre knokler i øjeblikket for at få de sidste detaljer på plads. Foto: Kim Dahl Hansen
Han er løbende i kontakt med Aalborg Universitetshospital, hvor man lige nu skønner, at der kan blive behov for i alt 48 pladser ekstra. Men samtidig er det også vigtigt, at akutpladserne - der tidligere er blevet betegnet som en slags minihospital for borgere, der bliver udskrevet før de er helt raske - fortsat har den nødvendige faglige dækning døgnet rundt.

- Vi har allerede en borger, som er smittet, og det kan vores akuttilbud godt håndtere i forhold til isolation, værnemidler og så videre. Men vi er også nødt til at tænke fremad og forberede os på, at flere vil blive udskrevet tidligere, påpeger han.

Med de ny pladser på Henning Smithsvej og de 17 ny pladser på Gabrielsværk i Nørresundby vil Aalborg Kommune komme til at råde over i alt 173 pladser, der kan aflaste de lokale sygehuse.


0 Kommentarer
Din kommentar her...
Tilføj kommentar
SKJUL KOMMENTARER

Kim Dahl Hansen
Fotograf

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094