23948sdkhjf

I dag åbner Aabenraa Kommunes plejehjem for besøg

Aabenraa Kommune har fra i dag fredag åbnet for kontrolleret udendørs besøg på kommunens otte plejehjem. Det sker efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer, så længe besøget foregår udendørs på beboerens egen terrasse og alle retningslinjer og forholdsregler efterfølges.

Et udendørs besøg på et af Aabenraa Kommunes otte plejehjem sker efter konkret aftale mellem det enkelte plejehjem og den besøgende. Samtidig skal følgende retningslinjer efterleves:

- Besøget foregår udendørs for beboeres nærmeste relation.

- Besøget foregår på beboerens egen terrasse. Såfremt det ikke er muligt, anvises plads i gårdmiljøet.

- Èn besøgende ad gangen

- Vi er glade for, at vi nu kan give vores beboere på plejehjemmene mulighed for at få besøg. Vi ved, at mange har savnet kontakten til den nærmeste relation, og vi ved, at det både gælder beboere og eventuelle gæster på plejehjemmene, siger Social- og sundhedsdirektør Karen Storgaard Larsen og fortsætter:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at vi naturligvis følger alle retningslinjer på området. Man skal ikke være nervøs for at besøge sin nærmeste, så længe man selv følger retningslinjerne og aftaler tidspunkt og detaljer med det enkelte plejehjem.

Artiklen er en del af temaet COVID-19.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078