23948sdkhjf

Udlån af sansestole fylder ’trivselskarret’ op

Med sansestole fra Wellness Nordic har plejepersonale et effektivt redskab til at skabe ro og tryghed hos ældre og mennesker med demenslidelser eller psykisk sårbarhed. I disse coronatider, hvor messe- og udstillingsaktiviteter er sat på standby, tilbyder Wellness Nordic gratis udlån af virksomhedens sansestole – et tilbud, som mange har taget imod med åbne arme.

Wellness Nordic har fokus på at tilbyde et unikt og bredt sortiment af kvalitetshjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger, som kan gøre en forskel for mange mennesker i deres dagligdag. Blandt løsningerne er sansestole, herunder Wellness Nordic Gyngestolen, som via stimuli til sanseapparatet er med til at øge livskvaliteten i sundheds- og plejesektoren.

Ekstra hænder i en svær tid

Sidste år udgav Sundhedsstyrelsen en rapport, der omhandlede vigtigheden af at benytte sansestimuli, eksempelvis gyngeterapi, til at træne balancen og stimulere vågenhed og opmærksomhed i håndteringen af mennesker med demenslidelser. Et behov, som absolut ikke er blevet mindre i denne tid med coronavirus, hvor plejepersonalet er pressede og rutiner er ændrede. For at imødekomme behovet for ekstra hænder, har Wellness Nordic valgt at udlåne sansestole, der alligevel står ubrugte hen grundet de mange aflyste udstillings- og messeaktiviteter.

”Vi ved af erfaring, at sansestimuli ikke blot er et effektivt redskab inden for ældre- og demensområdet, men også for mennesker med psykiske lidelser,
autisme og andre udviklingsforstyrrelser. Derfor har vi i en periode valgt at udlåne produkterne gratis til interesserede institutioner, bosteder, plejecentre og hospitalsafdelinger, som vi guider i brugen via online undervisning og telefonisk hotline – det fungerer rigtig godt trods afstanden,” forklarer Tina Skaarup Blenstrup, ergoterapeut og salgs- og marketingchef hos Wellness Nordic.

Sansestimuli til bred målgruppe

Jo ældre man er, desto mere understimuleret er balancesansen, hvorfor bevægelse kan resultere i svimmelhed og faldrisiko. Med Wellness Nordic Gyngestolen er det dog muligt at graduere stimuli og benytte sig af forskellige programmer, som ikke blot kan have en beroligende og positiv effekt på skrøbelige borgere, men også på plejepersonalet selv.

”Vi har blandt andet lånt en sansestol ud til en intensiv afdeling på et stort sygehus, som havde et ønske om at passe på personalet i en presset tid. Stolen kan bruges både til ro og hvile, men den har også et program, som kan bringe hjernens vågenhedsgrad op igen – som en slags powernap. På den måde kan de få fuld valuta for deres pauser, og det glæder os, at vores produkter kommer ud og gør en forskel for både borgere og personale," udtaler Tina Skaarup Blenstrup til slut.

Udtalelser fra kunder:

”Vi har rekvireret to lånestole i denne tid, hvor mennesker med demenssygdom er særligt udsatte og sårbare. Det handler om at fylde ’trivselskarret’ hos den enkelte og arbejde profylaktisk, da det både skaber ro og trivsel hos beboeren og derved også gavner arbejdsmiljøet. Stolene er placeret i fællesrummene, så beboere kan nyde en hyggestund sammen, hvilket er med til at øge livskvaliteten hos den enkelte. Desuden er de mobile, så de kan flyttes derhen, hvor behovet måtte være.” – Marie Nielsen, sygeplejerske, Køge Nord Plejecenter.

”Vi har stor glæde af gyngestolen og har benyttet os af tilbuddet om at låne en ekstra
i disse coronatider, så fl ere kan have glæde af tilbuddet. Personalet oplever, at beboerne selv søger stolen og nyder gyngeterapien. Det er tydeligt, at gyngestolen taler igennem sanserne og kroppen og giver velvære på en måde, som ellers kan være svær til tilbyde. Det er dejligt at have et redskab, som bidrager til et ekstra kram og omsorg, især i denne specielle tid, hvor pårørende ikke må komme på besøg.” – Ulla Hjorth, centerchef, Akaciegården, Frederiksberg.

”Grundlæggende virker stolen rigtig godt på vores urolige borgere. Vi har eksempelvis en borger med øget tonus i højre side af kroppen, som normalt er meget opsøgende over for personalet og har svært ved at sidde stille i mere end fem minutter. Stolen gør, at hendes krop bliver afslappet, hun smiler, lukker øjnene og kan ligge i lang tid og bare nyde det. Vi er derfor rigtig glade for stolen, som burde stå fast på plejehjem med borgere, der har problematikker i forhold til sanserne.” – Angelina Jepsen, ergoterapeut,
Demenscenter Pilehuset, København.

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063