Sjællandsk demens-daghjem ramt af corona
Daghjemmet Østergården i Frederikssund er delvist lukket, fordi en af centerets brugere er konstateret smittet med corona-virus.
Det skriver Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.
Den positive corona-test betyder, at det afsnit brugeren er på, nu er lukket.
Kommunen oplyser, at stedets personale og de øvrige brugere nu er blevet testet.
Det øvrige afsnit på daghjemmet er forsat åbne.
- Det forventes, at det lukkede afsnit af daghjemmet vil kunne genåbne i løbet af denne uge, oplyser kommunen i pressemeddelelsen.