23948sdkhjf

Hjørring lemper besøgsreglerne på plejehjem - bare ikke på Vendelbocenteret

Smittetallet i Hjørring Kommune falder, og det betyder, at de restriktioner for besøg på plejehjem der blev indført, da smitten begydte at sprede sig, nu gradvist bliver lempet igen.

Fra næste uge vil det derfor være muligt at besøge beboere på ældrecentrene i kommunen - når dette foregår udendørs.

Det oplyser Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

Restriktionerne på plejehjemmet Vendelbocenteret, hvor flere blev smittet, opretholdes dog fortsat, oplyser kommune. Centeret blev ramt af et corona-udbrud i midten af juni - tal fra fredag viser, at 11 beboere er smittede, mens tre er meldte raske. 

20 medarbejdere er sendt hjem i isolation med en positiv test, mens 12 nu er tilbage på arbejdet.

I alt to beboere på centeret, der er bekræftet smittet med coronavirus, er afgået ved døden.

Faldende smittetal
Antallet af nye smittede har dog været faldende de seneste syv dage, og tallet ligger nu på niveau med andre danske kommuner.

- Der er således ikke en større risiko ved at gå på stranden i Løkken end ved at gå en tur på Strøget i København, siger kommunaldirektør Tommy Christiansen i meddelelsen.

Også flere skoler i Hjørring Kommune er blevet ramt, ligesom der også har været tilfælde på to minkfarme.

Udbruddet har fået Hjørring til at gennemføre en omfattende teststrategi.

Kilde: Ritzau

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078