23948sdkhjf

Esbjerg sender 2.500 ansatte på kursus i værdighed

Esbjerg Kommune sender 2.500 medarbejdere inden for plejeområdet på et særligt udviklet kursusforløb, der skal sikre værdighed i ældreplejen. Det skriver Jydske Vestkysten.

Dermed arbejder kommunen på at undgå lignende situationer med omsorgssvigt, som det er set i sagen med 90-årige Else, der bor på plejehjem i Aarhus. Kurset er dog ikke en direkte konsekvens af sagen, siger formanden for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog (DF).

Han oplyser til avisen, at den nye værdighedsuddannelse designes sammen med UC Syd og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg.

60 ledere og 2.440 medarbejdere social- og sundhedspersonale, sygeplejersker og terapeuter) fra blandt andet hjemmeplejen og plejehjemmene skal gennemgå forløbet.

Det nationale Værdighedsrejsehold har bidraget med viden, materiale og rådgivning.

De første forløb forventes afholdt i november 2020, og varer til 2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11