23948sdkhjf

Københavns Kommune vinder pris for arbejdsmiljø i plejen

Landets største arbejdsplads, Københavns Kommune, har sat holdtræning på programmet som en fast del af arbejdsdagen for mange tusinde plejemedarbejdere.

Resultaterne har været særdeles overbevisende, og nu vinder Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning Arbejdsmiljøprisen 2020 i kategorien Muskel- og skeletbesvær.

6.000 medarbejdere i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning har været en del af indsatsen ’Træning i arbejdstiden’, som går ud på, at alle kommunens mange medarbejdere i ældreplejen samt køkken- og rengøringsmedarbejdere har holdtræning på programmet som en hel fast del af arbejdsdagen.

- Vi tænker meget over, hvordan vi matcher de fysiske krav, der er til arbejdet i plejen. Vi ved, at styrketræning hjælper på smerter. Men det nye her er at betragte det som en arbejdsopgave på lige fod med andre arbejdsopgaver, siger Vibeke Andersen fra Arbejdsmiljø København og projektleder på indsatsen ’Træning i arbejdstiden’.

Hun understreger også betydningen af at lave holdtræning og gøre det i arbejdstiden, fordi man på den måde ikke kun når dem, som i forvejen træner, ligesom det styrker sammenholdet.
Indsatsen startede som et pilotprojekt, men er siden rullet ud til alle plejehjem og hjemmeplejeenheder i København.

- Mange medarbejdere er begejstrede, de oplever færre smerter, de kan mere, og de fysiske arbejdskrav føles lettere. Jeg hørte om en, der var indstillet til en skulderoperation, men den havde hun aflyst pga. træningen, siger Vibeke Andersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094