23948sdkhjf

Konservative vil have bedre kontrol med sosu-hjælpere

Oven på en sag, hvor en sosu-hjælper er blevet politianmeldt og fyret for at have chikaneret og filmet en dement kvinde, vil De Konservative have autorisation for sosu-hjælpere som det findes for sosu-assistenter.

Det fortæller formand for De Konservative Søren Pape Poulsen.

- Så er alle, der arbejder med ældre mennesker, omfattet af ordningen. Og så kan man miste sin autorisation.

- Dermed vil andre kommuner kunne se, at en person har mistet sin autorisation og lade være med at ansætte dem, siger han.

Sagen har udløst vrede hos flere partier, blandt andre Dansk Folkeparti. Ikke mindst, fordi den fyrede medarbejder vil kunne få ansættelse igen i andre kommuner, der ikke vil kende hans historisk.

Derfor foreslår flere partier, at der bliver oprettet et register over "brodne kar", så de ikke kan få ansættelse igen. Men De Konservative ser altså hellere, at sosu-hjælpere bliver omfattet af autorisationsordningen.

- Det er en meget enkel proces. Når man har uddannelsen, så kan man blive autoriseret. Det skal man søge om, og det koster 300 kroner.

- Hvis man ikke vil det, så håber jeg, der er masse alarmklokker, der ringer. Det skal jo kun være dem, der har omsorg og hjerte for at arbejde med ældre mennesker, der skal arbejde med ældre mennesker.

- Lige meget, hvor mange sosu'er, vi har brug for, så har vi ikke brug for nogen, der gør nar og håner de ældre, siger Søren Pape Poulsen.

Sagen om chikanen af den demente kvinde kommer efter, at en TV2-dokumentar tidligere i år viste fornedrende behandling af ældre i Aarhus.

Begge sager har skabt politisk furore, men det er også blevet anført, at det kan være svært at undgå enkeltsager lige meget hvor mange penge eller politisk opmærksomhed, der bliver dedikeret til området.

- Vi kommer aldrig derhen, hvor der ikke er nogen sager. Men det er også vores pligt at handle, hvis tingene ikke er tilstrækkeligt gode. Og der er stadig noget at komme efter, når det kommer til ledelsen af vores plejehjem.

- Men en garanti for, at der ikke kommer enkeltsager, det kan man aldrig give, siger Søren Pape Poulsen.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078