23948sdkhjf

Få ren besked om luftrensere

En luftrenser er et effektivt supplement til et godt indeklima, fordi den kan fjerne røg, pollen, støv, NOx, skimmelsvampe og uønskede lugte fra luften. Direktør Eric Ahrenkiel fra CPH Clean Air giver gode råd om, hvad man skal se efter, inden man anskaffer en luftrenser.

Det giver absolut god mening at have luft rensere fx i hjemmeplejen samt i pleje boliger, hvor beboernes rygning er til gene for personalet; her fjerner luftrenseren røgen på ganske få minutter.
”Luftrenseren fjerner partiklerne fra luften, så man med det samme kan mærke forbedringen. Men det er forkert at tro, at en luftrenser kan afhjælpe de store mængder CO2, der dannes, når mange mennesker mødes. Her er man nødt til at lufte ud,” fortæller Eric Ahrenkiel, der er direktør hos CPH Clean Air, som bl.a. er Skandinaviens største leverandør af professionelle desinfektionsmaskiner.

”Det vil skabe falsk tryghed udelukkende at benytte luftrensere på fx plejecentre mod COVID-19 og andre sygdomme”
Eric Ahrenkiel,
direktør hos CPH Clean Air

Luftrensere kan ikke løse alt
Eric Ahrenkiel har lidt forundret fulgt med i debatten om, at luftrensere skulle være et effektivt våben mod COVID-19, eller de kan nedsætte sygefraværet markant på arbejdspladser:
”Det vil skabe falsk tryghed udelukkende at benytte luftrensere på fx plejecentre mod COVID-19 og andre sygdomme. Virus bekæmper vi bedst med den rigtige adfærd, med god håndhygiejne, afstand og håndsprit. Luftrenseren vil kunne være et supplement i forhold til mistanke om luftbåren virus – her er forskningen ikke helt i mål.”
Her kommer de ti gode råd fra Eric Ahrenkiel om, hvad kunderne skal se efter, inden de investerer i en luftrenser.

      10 gode råd inden du anskaffer en luftrenser
  1. Hvor meget luft kan luftrenseren ’flytte’? Vælg en maskine, der har den rette kapacitet. Undersøg evt. maskinens CADR = ’Clean Air Delivery Rate’.
  2. Du skal sikre dig, at filtertypen passer til dine behov. For eksempel er aktivt kul nødvendigt, hvis du vil fjerne røg og lugt. Et HEPA-filter fjerner fine partikler som fx pollen.
  3. Køb kun luftrensere, der er testet af en uvildig aktør fx Teknologisk Institut.
  4. Overvej, om der er visse egenskaber, luftrenseren skal have? Det kunne være fjernbetjening, børnesikring, indikation af luftkvalitet, osv.
  5. Hvor meget støjer luftrenseren? Hvis den skal være tændt om natten, skal den kunne køre ved maksimalt 30dB på laveste niveau. Se også, om lys i displayet kan slukkes om natten.
  6. Er der forfilter på luftrenseren, og er det let at vaske/rengøre? Det er især vigtigt, når den står i et røg- eller støvfyldt miljø.
  7. Er luftrenseren testet for afgivelse af ozon? Den må ikke afgive ozon; heller ikke over tid.
  8. Benytter luftrenseren kemikalier til at fjerne lugt? I så fald skal du være bevidst om, at selvsamme kemi bliver indåndet af de per soner, der opholder sig i rummet.
  9. En luftrenser skal være så enkel, at du selv kan installere og ved ligeholde den.
  10. Hvis en luftrenser lyder for god til at være sand. Så er den det nok.

OM CPH CLEAN AIR :
Hos CPH Clean Air har de selv deltaget i udviklingen af de nye luftrensere, som indgår i sortimentet. Kunderne får selvfølgelig lov at prøve luftrenserne, inden de investerer i teknologien.
www.cphcleanair.dk

Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.048