Kom værdigt op at stå
Hvert år er der i Danmark omkring 110.000 faldulykker. Heldigvis kommer langt de fleste ikke alvorligt til skade, men det kan være en udfordring at komme op at stå ved egen hjælp. Samtidig er det en stor belastning for skuldre og ryg at hjælpe en borger, der er faldet. ”Raizer II er et unikt hjælpemiddel, der kan hjælpe en borger op fra liggende til stående, uden hjælperen bruger kræfter,” siger Henrik Haugaard, der er salgschef hos Liftup, som fremstiller Raizer II, der er et oplagt valg på plejecentre, hjemmeplejen, institutioner, hospitaler og i redningstjenester.
”Raizer II er et unikt hjælpemiddel, der kan hjælpe en borger op fra liggende til stående, uden hjælperen bruger kræfter”
Henrik Haugaard, salgschef hos Liftup
Raizer II er endnu mere brugervenlig
Raizer er lige udkommet i en ny og forbedret version baseret på brugernes evalueringer. To ønsker gik igen: Raizer II skulle være lettere at rengøre og mere intuitiv at samle. ”Vi har valgt materialer, der er lette at rengøre og desinficere samt mindsket steder, hvor snavs kan samle sig. Derudover har vi forbedret brugervenligheden i den nye version II, som er mere intuitiv at bruge,” fortæller Henrik Haugaard.
Det trygge løft
Raizer, der er en dansk opfindelse fra 2014, bliver også produceret i Danmark. Idéen til Raizer blev skabt, da opfinderens mor faldt og måtte vente lang tid på professionel assistance. ”Raizer II er ikke blot let at transportere og bruge. Den bidrager også til et værdigt løft for den person, der er faldet, fordi hjælpemidlet løfter, som sad man i en lænestol,” forklarer Henrik Haugaard. Materialerne er nøje udvalgt med fokus på stabilitet og holdbarhed og under hensyntagen til både hjælper og den faldne person. Raizer II har sikkerhedsseler, som monteres på begge ryglæn, så den faldne person kan føle sig så tryg og komfortabel som muligt under hele løftet.
Kræver kun hjælp fra én person
En anden fordel ved Raizer II er, at der kun skal en enkelt person til at betjene hjælpemidlet.
”Det sikrer ikke bare effektivitet og fleksibilitet i plejen, at der kun er behov for én hjælper, som blot skal bruge en støttende hånd i løftet. Det er yderligere en fordel her i tiden med COVID19, hvor det giver mening at holde god afstand. Én hjælper kan nemt bære og håndtere Raizer II, så borgeren skal ikke være bekymret for at flere skal ind i boligen,” fortæller Jannie Jørgensen, der er marketingkoordinator hos Liftup.
OM LIFTUP: Under Covid-19 har Liftup, der arbejder med innovation og udvikling af produkter inden for velfærdsteknologi, tænkt kreativt, da samfundet lukkede ned. Nu afholder virksomheden webinarer, møder online og i det fri fx på parkeringspladsen foran plejecentre og institutioner, for at hjælpe kunderne med de rette hjælpemidler og rådgivning. www.liftup.dk |