Pest eller kolera
Anne Kraufeldt, chefredaktør, Magasinet Pleje. Foto: Torben Sigh
Det er få dage siden, at mindst syv kommuner valgte at lukke for besøg på kommunens plejehjem. Restriktionerne er - igen - et forsøg på at skærme ældre og medarbejdere for potentiel farlig kontakt med udefrakommende, der kan bringe Covid19-smitte med sig. Det er naturligvis al ære værd.
Er det den rette vej at gå?
Da plejehjemmene i sommer åbnede op for besøg efter total nedlukning siden marts, forblev smittetrykket blandt beboerne lavt. Og smittetrykket forblev lavt, også selvom smitten i resten af landet i løbet af august begyndte at stige igen.
Det lave smittetryk skabte glæde i plejesektoren. For det har ikke kun høj prioritet, at beboerne forbliver smittefrie, så de ældre ikke rammes fysisk. Det har også høj prioritet, at de ældre får besøg fra deres kære, så de ældre ikke rammes mentalt. Udebliver besøgene og ændres hverdagen så markant, som det var tilfældet under nedlukningen, rammes de ældre i måske - endnu - højere grad.
De manglende besøg skaber utryghed og er mentalt katastrofal for plejehjemsbeboerne, hvilket i mindst lige så høj grad er en frygtelig situation at befinde sig i.
Og på trods af utrættelige forsøg i den danske pleje på at skabe en indholdsfuld hverdag for de ældre, kan det ikke hamle op med besøg fra børn, børnebørn og nære venner.
Og nu lukker plejehjem på stribe igen. Det har - retteligt - fået spørgsmålet til at florere i plejen: Er vi ude i en pest eller kolera-situation.
Det er katastrofalt, at ældre igen må holdes isoleret fra deres nærmeste, og der frygtes for konsekvenserne ved de udfordringer, isolationen fører med sig. For er kommunernes restriktioner langt over grænsen for, hvad Sundhedsstyrelsen i virkeligheden anbefaler og er ensomheden endnu værre for de ældre end risikoen for at blive ramt af den frygtelige virus?
Det handler om at finde en balance. Spørgsmålet er om balancen kan findes uden konsekvenserne bliver for store.