23948sdkhjf

Halsnæs ansætter rekordmange elever

Halsnæs Kommunes indsats for at skaffe flere social- og sundhedseelever har båret frugt. Kommunen kan nu konstyatere, at man har et rekordhøjt antal elever ansat lige nu.

En politisk beslutning om en ny, ambitiøs strategi for rekruttering til ældreplejen har dermed været effektiv.

Halsnæs Kommune har blandt andet indledt samarbejder med blandt andre Ungeværket i Halsnæs og den forberedende grunduddannelse (FGU), hvor de unge bliver introduceret til, hvad det vil sige at arbejde som SOSU'er, og hvad uddannelsen går ud på. 

De nye tiltag har resulteret i en forøget søgning til uddannelserne, og til januar starter otte nye social- og sundhedsassistentelever og tre social- og sundhedshjælperelever deres uddannelse i kommunen. 

Vil gøre en forskel

Den forøgede søgning glæder formanden for Udvalget for Ældre og Handicappede, Thue Lundgaard.

- Det er en afgørende faktor for vores kommunale velfærd, at vi har nok SOSU'ere ikke mindst i vores ældrepleje. Men når flere af vores eksisterende medarbejdere inden for de næste år går på pension, og vi samtidig får flere ældre, kan vi se, at vi kommer til at mangle folk, hvis vi ikke gør noget ekstraordinært, siger Thue Lundgaard.

Med de 11 nye elever alene i første optag til januar 2021 er Halsnæs Kommune allerede tæt på det samlede resultat for hele 2020, som var på 12 elever i alt.  

Der er uddannelsesstart fire gange om året til SSA-uddannelsen og to gange om året til SSH-uddannelsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067