23948sdkhjf

Nyt hospital står færdigt i vest i 2021

Det psykiatriske hospital, forsknings- og uddannelsescenter NIDO Danmark forventes at stå færdigt i maj 2021. Indflytning starter i september 2021. Det skriver Region Midt i en pressemeddelelse. 

Dele af det 148.000 m2 store hospitalsbyggeri er allerede afleveret. Blandt andet den ene etape af akuthospitalet i Gødstrup, der er afleveret til hospitalets egen klargøring, test og træning. Og det er nu vurderingen, at entreprenørerne vil kunne færdiggøre byggeriet, og at test, de nødvendige godkendelser og det samlede hospitals aktivering, kan være på plads til sommeren 2021, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen. 

- Det kræver is i maven, benhård styring og tæt koordinering af mange projekter at komme helt i mål. Men vi er absolut i den sidste fase, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen og understreger, at tidsplanerne er lagt med den viden og de erfaringer, som er i projektet på nuværende tidspunkt.

- Fremdriften på byggepladsen og i hospitalets egne forberedelser vil blive fulgt meget tæt. For hospitalet er stort og rummer en teknologisk kompleksitet, hvor der ikke gives en 100 procent garanti for, at planerne holder.

Baggrunden for udmeldingen er, at Hospitalsudvalget i Region Midtjylland på mandag den 30. november gives en orientering om, hvornår det store kvalitetsfondsbyggeri på i alt 148.000 m2 forventes klar til indflytning og brug.

Indflytningen skal efter planen afsluttes i oktober 2021, når de nuværende hospitalsmatrikler i Holstebro og Herning er samlet i Gødstrup.

Dermed bliver Regionshospitalet Gødstrup det første af i alt fem helt nye hospitalsbyggerier landet over, bygget fra bar mark, der omsætter milliardinvesteringen i mere sundhed for pengene til et første møde med patienterne i de nye rammer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063