Tag en uddannelse i ledelse
SOSU Østjylland starter igen Akademiuddannelse for blandt andre SOSU-assistenter, der gerne vil tage en lederuddannelse.
Uddannelsen er målrettet medarbejdere, der allerede har erfaring fra plejesektoren og tager udgangspunkt i de studerendes egne erfaringer og viden.
"Undervisningen tager udgangspunkt i din virkelighed og de udfordringer du står med i dagligdagen, og bygger videre på de erfaringer og viden du allerede har.
Vi arbejder individuelt og i grupper med en blanding af cases, øvelser og teoretiske oplæg," lyder det på SOSU Østjyllands hjemmeside.
De næste hold starter
Uddannelsen gennemføres i samarbejde med Erhvervsakademi Dania.
I videoen fortæller en af de studerende på Akademiuddannelsen, som netop har afsluttet modulet Ledelse i Praksis om sin tid på uddannelsen.
Susanne Elling er SOSU Assistent og arbejder som koordinator på et plejecenter. Hun tager uddannelsen for at få flere kommunikative redskaber og arbejde med sin egen personlige udvikling:
- Det er mega godt! Jeg har fået en masse værktøjer til at se mit arbejdsliv i et nyt perspektiv. Vi lærer teoretikere og modeller som jeg helt konkret kan bruge i hverdagen. Både til at løse mine opgaver, men også til at se mange ting i et nyt perspektiv, siger hun.
Til forår og sommer 2021 udbydes tre moduler:
- Stress i organisationen 1. marts 2021 (5 ECTS)
- Det strategiske lederskab 18.august 2021 (10 ECTS)
- Coaching og konflikthåndtering 16. august 2021 (10 ECTS)