Frederikssund indfører restriktioner på plejehjem
Styrelsen for patientsikkerhed har påbudt Frederikssund Kommune at indføre besøgsrestriktioner på plejehjem og i Rehabiliteringsafdelingen.
Det betyder, at besøg i den del af boligen, som beboeren selv råder over, kan ske, hvis besøget sker i en kritisk situation eller hvis den besøgende er nærmeste pårørende til beboeren.
Ellers skal besøg foregå i besøgsrum og højst af tre "faste nære pårørende", men højst to af gangen.
Der indføres også restriktioner på kommunens private plejehjem. Årsagen er
stor stigning i smittetallet. I går tirsdag den 1. december var smittetallet for Frederikssund Kommune på 71 nye smittede borgere de seneste syv dage. Det giver et incidenstal på 157,4 positive tilfælde per 100.000 borgere de seneste syv dage.