23948sdkhjf

Astrid Krag bliver ny social- og ældreminister

Statsminister Mette Frederiksen (S) har torsdag rystet posen og rykket rundt på flere ministre og ministerier.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kan se frem til også at blive indenrigsminister i et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium, og Astrid Krag (S), som tidligere var både social- og indenrigsminister, mister nu sidstnævnte titel til fordel for jobbet som ældreminister.

Hun overtager posten fra Magnus Heunicke (S), der som sundhedsminister har meget at se til under coronakrisen. Astrid Krag får derfor fremover titel af social- og ældreminister i et nyt Social- og Ældreministerium.

Ministeriet skal ifølge pressemeddelelsen "koordinere det videre arbejde omkring regeringens samarbejde med syv kommuner om velfærdsaftaler, der på en række velfærdsområder sætter indsatsen fri".

Som følge af ændringerne skifter Sundheds- og Ældreministeriet navn til Sundhedsministeriet, hvilket skal "give mulighed for at fokusere indsatsen på håndteringen af covid-19 på sundhedsområdet i endnu højere grad".

Desuden skifter Transport- og Boligministeriet navn til Transportministeriet.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078