Lyset i velfærdsøjnene
”Dine øjne de skal se, se på det de gerne vil, se så dybt, at du forsvinder.” Sådan skrev Anne Linnet i 1989 og denne tekst har sat spor i mit velfærdshjerte.
Jeg har set mange velfærdsøjne, hvor blikket er tomt og trist, hvor skuffelser og nederlag definitivt har slukket lyset. Heldigvis ser jeg flest øjne, der stråler med et oprigtigt ønske og håb om at gøre verden lidt bedre ét menneske ad gangen. Dem skal vi passe på.
Det er nedslående, når nyuddannede velfærdslys, som bobler af glæde for at komme i gang med at bruge evner og kompetencer, møder en træt og usund velfærdskultur med højt sygefravær, udbrændthed og manglende udviklingsmuligheder.
Hvis vi i Danmark vil fremtidssikre velfærden, er det på høje tid, at vi sikrer lyset i øjnene både hos dem der allerede arbejder med velfærd, men også at vi åbner øjnene hos endnu flere for at arbejde med velfærd.
Uanset om vi taler om velfærd til børn, unge, voksne eller ældre forventer vi, at vores nærmeste tilbydes god velfærd. Måske er det, at komme ud i den friske luft og mærke solens stråler, dufte skoven og mærke sandet mellem tæerne. Eller at unge, der mister fodfæstet i livet får hjælp og støtte på et bosted af nærværende voksne. Eller måske at man kan rejse til sydens sol, selvom man er flyttet på plejehjem.
Når vi skal stemme til kommunalvalget i november, er mit ønske for vores velfærd i Danmark, at vi sætter lys på velfærdsheltene. Velfærds Danmark har brug for medarbejdere, der oplever glæden og ser lyset i velfærd. Lad os sammen re-tænke og sætte spot på velfærdsgløden. Sætte spot på, at det er muligt at gøre velfærden som karrierevej, hvad enten man er i starten af livet eller har lyst til at skifte karriere undervejs.
Vi skal sikre, at dem der står med hverdagens velfærdsopgaver i forreste række kan mærke opbakningen til det de gør, at der er nogle rammer for jobbet, der giver mulighed for at løfte den velfærdsopgave, de alle brændende ønsker at lykkes med.
Vi taler alt for meget om privat versus offentlig velfærd – vi er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger. Det så vi på forbilledlig vis under pandemien. Offentligt og privat samarbejde er en forudsætning for at kunne levere velfærd i verdensklasse. Lad os fortsætte dette gode samarbejde og sammen sikre lyset i velfærdsøjnene og sætte spot på en nærværende velfærd, og hvor vi motiverer og skaber stolthed omkring velfærden – uanset om den er offentlig eller privat.
Jeg er uddannet sygeplejerske og i de knap 20 år, jeg har arbejdet med velfærd i privat regi på forskellige niveauer er det min oplevelse, at gløden i øjnene hænger sammen med at skabe en kultur, hvor medarbejdertrivsel er i højsædet, med god ledelse, udviklingsmuligheder og fleksibilitet.
I Altiden har vi længe arbejdet med en nærværskultur, der har resulteret i branchens laveste sygefravær på 3 procent. Vi ved det virker, at fokusere på den tid, medarbejderen er på arbejde, og hvor nærheden til borgerne er i højsædet. Vi deler meget gerne ud af den viden, og vores dør er altid åben for en kop kaffe, hvor vi sammen med kolleger i branchen kan inspirere hinanden til at løfte velfærdsbarren endnu højere.
Lad os opmuntre til, at flere med stolthed vælger velfærdsvejen såvel unge og voksne. Jeg tror, vi alle ønsker bedre velfærd, hvor vi i fællesskab tænder lys i velfærdsøjnene!
Da jeg i starten af 90’erne som nyudklækket student sang med på Anne Linnets sang, havde jeg ikke set for mig, at velfærden skulle blive min karrierevej. Det blev det, og det er jeg evigt taknemmelig for. Jeg håber andre vil vælge samme vej og opleve glæden ved at arbejde med velfærd.
Artiklen er en del af temaet Debat.