23948sdkhjf

Kronik: Hjælpemidler kommer ikke altid borgerne til gavn

I 1980’erne kunne en ergoterapeut have en oversigt over alle hjælpemidler i ét ringbind. Sådan er det ikke i dag.

Netop i disse dage afholdes Health & Rehab-messe i Bella centeret. Fordelt på flere hundrede m2 kan brugere og fagpersoner opleve det nyeste inden for hjælpemidler og velfærdsteknologi. Og det er ikke småting.

Udviklingen og innovationen på området har været enorm i mange år. Heldigvis for det. For velfærdsteknologi og hjælpemidler er afgørende for at give vores medborgere så selvstændigt og aktivt et hverdagsliv som muligt.

Men - hjælpemidlerne og velfærdsteknologien skal ud at leve og komme borgeren til gavn. Det er desværre ikke tilfældet i tilstrækkelig grad i dag.

Faglighed først

Økonomien er blev så styrende i indkøbsaftalerne, at standardudvalget i dag til gengæld er begrænset til, hvad der reelt kan stå i et ringbind. Det står i kontrast til de faktiske muligheder og kan være en barriere for at bevillige det bedst, billigste produkt.  

For en kørestol er ikke bare en kørestol. Og den samme sygdom udløser ikke det samme hjælpemiddelbehov hos borgerne.

Vi giver jo heller ikke alle mennesker samme medicin. Mennesker reagerer forskelligt på fx blodtryksmedicin. Derfor findes der forskellige præparater, selvom behovet på papiret lyder ens. Og vi stiller heller ikke spørgsmålstegn ved, at vi skal konsultere lægen for at få justeret den medicinske behandling for at følge op på effekt og bivirkninger.

Individuelle vurdering

Et hjælpemiddel skal matche borgerens individuelle, levede liv. Og derfor er en individuel faglig vurdering nødvendig, og den bør følges til dørs.

Tid til grundig, faglig vurdering og opfølgning er gradvist blevet nedprioriteret flere steder på grund af sagspres. Det er ærgerligt, når vi har kompetente ergoterapeuter, som brænder for at sætte deres faglige viden i spil til gavn for borgerne. Og det er uhensigtsmæssigt, fordi det kan resultere i, at hjælpemidler står ubrugt hen, at borgerens problem ikke bliver løst, eller at der ligefrem opstår følgeskader af brugen af et forkert hjælpemiddel. Og det koster dyrt.

Det betyder, at den billigste løsning, ikke altid er den billigste løsning i længden. Vi bør omfavne faglighedens kvalitet. For faglighed betaler sig. Det er en god investering både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Potentialet skal udnyttes til fulde

Hjælpemidler og velfærdsteknologi rummer et enormt potentiale både som en del af en rehabiliteringsproces eller som den kompensation, der får hverdagen til at fungere permanent. Det er bedst for borgeren. Og det er godt for kommunernes økonomi, fordi det kan nedsætte eller udskyde behovet for passiv pleje. Men det kræver, at man lytter til fagligheden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127