23948sdkhjf

Afgørelse: Ægtepar må gerne dele video af hjemmehjælperes "omsorgssvigt"

En ægtemand skal ikke længere være nervøs for at fremvise videooptagelser af den pleje, som hans kone har modtaget fra Kolding Kommune.

Det fremgår af et svar, som justitsminister Nick Hækkerup (S) har givet i den omdiskuterede sag.

Ægtemanden opsatte i starten af 2021 kameraer i sin lejlighed, fordi han var utilfreds med behandlingen af sin 71-årige hustru. Ægteparret vil gerne høre seniorpolitikerne i Kolding Kommune til, om de mener, at behandlingen foregår, som den skal.

Forvaltningens jurister var nervøse for, om deling af videoen var tilladt og ville have accept fra Datatilsynet. Svaret er nu kommet via Nick Hækkerup (S), skriver JydskeVestkysten.

Efter Datatilsynets opfattelse er det legitimt at dele videooptagelser med en kommune, hvis det er nødvendigt at belyse et sagsforløb. Det opfylder den konkrete sag, lyder det i et mailsvar fra justitsministeren.

Tvist endte i arbejdsretten

Ægteparret ønsker ifølge JydskeVestkysten stadig at vise videoen til politikerne af den konkrete plejesituation, som en højt placeret medarbejder i kommunens hjemmepleje har beskrevet som ”lidt kantet og uden dialog, men plejemæssigt ok”.

Ægtemanden betegner det som omsorgssvigt. Han er ifølge Kolding Kommune velkommen til at henvende sig med videoen igen.

Arbejdsretten har afsagt dom i sagen, da medarbejderne i hjemmeplejen nægtede at udføre arbejdet i hjemmet på grund af de opsatte kameraer. Arbejdsretten vurderede i september, at det var overenskomststridigt, og medarbejdere skulle derfor genoptage arbejdet.

Den 71-årige kvinde modtager stadig hjemmehjælp fra et privat vikarbureau, som hun har gjort, siden sagen begyndte. Seniorforvaltningen arbejder på at finde en permanent løsning.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094