23948sdkhjf

Kommune opgraderer alle plejehjem til demensvenlighed

Guldborgsund Kommune har man et alle kommunens plejehjem efter i sømmene for at se, om man ved mindre ombygninger og justeringer kunne gøre dem mere demensvenlige, frem for at fokusere på enkelte, større anlægsprojekter.

Nu har kommunen så vedtaget, at alle beboerdøre på alle kommunens plejehjem skal udskiftes til demensvenlige modeller, der beklædes med film for at gøre dem mere genkendelige, så den ældre kan finde hjem.

Ældre om Omsorgsudvalget har samtidig besluttet at etablere både den ny opholdsstue og en ny udestue i den skærmede enhed på Plejecenter Sømarken i Nykøbing F, ligesom der er sat penge af til en ombygning af centralkøkkenet på Plejecenter Bakkehuset i Nykøbing F.

- Netop demens er desværre en hastigt voksende folkesygdom, og vi skal derfor som kommune være med til at skabe endnu bedre forhold for vores borgere med demens, deres pårørende samt vores personale, så vi i fællesskab på den måde kan sikre, at vores borgere med demens får de bedst mulige betingelser for at leve et godt, værdigt og trygt liv trods den indgribende sygdom, siger Bob Richard Nielsen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune.

Fakta om demensindsatsen i Guldborgsund Kommune

  • Medarbejdere og ledere fra kommunens plejecentre har tidligere været på en række forskellige kursus- og uddannelsesforløb for at styrke dem i deres arbejde og samvær med borgere med demens.
  • Guldborgsund Kommune har også tilknyttet seks demenskoordinatorer, som er uddannede sygeplejersker med speciale i demens. Demenskoordinatorerne støtter og vejleder borgere med demens og deres pårørende.
  • Kommune har ligeledes et frivilligkorps ”Aktive Demensvenner”, hvor frivillige laver forskellige aktiviteter sammen med borgere med demens og dermed bidrager til et meningsfuldt hverdagsliv.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078