23948sdkhjf

Voksen-elevløn lokker: Furesø mere end firedobler antallet af SOSU-elever

På tre år er det lykkedes Furesø Kommune at tredoble antallet af unge og voksne, der vælger at uddanne sig inden for social- og sundhedsuddannelserne

Næsten 100 unge og voksne i Furesø Kommune har siden 2018 grebet muligheden for at uddanne sig inden for social- og sundhedsfaget. 

Det er en markant udvikling fra 2018, hvor tallet var 21. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Og det er forrygende nyt, lyder det for udvalgsformand i kommunens Ældre og Sundhed Lars Carstensen.

I Furesø vil der nemlig i 2030 være 60 procent flere over 80 år end i dag, og derfor handler det om at få rekrutteret de ansatte allerede nu. 

- (...) Vi har fået vendt en udvikling til noget rigtig positivt, hvor de unge og voksne bærer fanen frem og viser mange andre, at sosu-uddannelserne er et fag med fremtid i, siger fortæller Lars Carstensen (C).

Kommunen giver bøger

Velfærdsdirektør i Furesø Kommune, Tine Gram, fortæller, at der i Furesø er lagt mange kræfter i at skabe et godt uddannelsesmiljø på området.

- Vi har en klar ambition om, at vi vil være et godt sted at være og et godt sted at lære. Derfor tager uddannelseskonsulenterne i vores uddannelsesenhed sig af alt det praktiske, så elever, kollegaer og ledere kan fokusere på faget, oplæring og opgaverne. Der er derfor også en kæmpestor opbakning til at stille praktikpladser til rådighed på vores arbejdspladser, som i forvejen løber stærkt, fortæller hun.

Kommunen stiller bøger til rådighed for eleverne og tilrettelægger praktiktiden, så der også er læsetid i arbejdstiden. Nogle elever forbereder sig nogle timer om dagen, så teori bliver kombineret med praktik. Andre har faste læsedage.

Voksne vælger elevvejen

Furesø Kommunes egne opgørelser viser, at statistikken især er præget af elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen.

Fakta: Sådan er aldersfordelingen af de 94 nye elever

  • Under 19 år: 3
  • 20-29 år: 29
  • 30-39 år: 36
  • 40- 49 år: 13
  • 50 år eller over: 13

Således er 62 af de nye elever er fyldt 30 år.

Og det er især muligheden for løn undervejs, der har lokket de mere modne til, lyder det fra kommunen. 

- Det betyder naturligvis rigtig meget, at vi siden 2018 har haft ekstraordinær mulighed for i to år at give voksen-elevløn. Elevlønnens størrelse betyder noget, det kommer vi slet ikke uden om, for med den kan vi holde fast i folk, der ellers ville være flyttet til kommuner tættere på hjemmet, eller som slet ikke var søgt ind i faget. Det er en investering i fremtiden, fortæller Lene Bang (A), næstformand i Ældre og Sundhed.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078