- Vi finder det blandt andet uhensigtsmæssigt, at medarbejderne på de midlertidige pladser ikke har læseadgang til patienternes journal eller medicinadgang. Der er heller ikke klare krav om lægeadgang og -dækning, ligesom der ikke er klare og tydelige krav til kvaliteten, kompetencer og indsatser, som bygger på sundhedsfaglig evidens og bedste praksis, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd. Foto: Danske Ældreråd

Flere og flere især ældre borgere opholder sig på kommunernes midlertidige pladser i overgangen fra sygehus til eget hjem eller plejebolig.

Men på trods af, at der ofte er tale om svækkede patienter, der har behov for behandling og genoptræning, mangler man fra politisk hold at få defineret klare rammer for, hvad de midlertidige pladser skal kunne. Det er en udfordring, som bør løses i de aktuelle forhandlinger om en sundhedsreform. Sådan lyder den kraftige opfordring fra Danske Ældreråd.

Kommunerne har anslået, at der findes 3.500 døgndækkede, midlertidige pladser, der dækker over en bred vifte af forskellige typer ophold. Hermed udfylder de midlertidige pladser en væsentlig rolle i det nære sundhedsvæsen, men rollen er ikke understøttet tilstrækkeligt af lovgivningen, vurderer Danske Ældreråd.

- Vi finder det blandt andet uhensigtsmæssigt, at medarbejderne på de midlertidige pladser ikke har læseadgang til patienternes journal eller medicinadgang. Der er heller ikke klare krav om lægeadgang og -dækning, ligesom der ikke er klare og tydelige krav til kvaliteten, kompetencer og indsatser, som bygger på sundhedsfaglig evidens og bedste praksis, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd, og uddyber:

- Når vi for eksempel taler om lægedækning, er det som udgangspunkt den praktiserende læge, der har ansvaret. Men det kan være tidskrævende for personalet på de midlertidige pladser at komme igennem til den praktiserende læge, og der kan være langt fra lægens praksis til de midlertidige pladser. Det er noget, der gør arbejdsdagen unødig ressourcekrævende, ligesom det risikerer at give problemer i forhold til patientsikkerheden.

For at få skabt en ensartet, høj kvalitet på de midlertidige pladser, anbefaler Danske Ældreråd, at der etableres en selvstændig paragraf i sundhedsloven, der forpligter kommunerne til at tilbyde midlertidigt døgnophold til borgere, der har et sundhedsfagligt begrundet behov herfor. Det skal blandt sikre, at

• Der er lægeadgang og –dækning på de midlertidige pladser
• Det sundhedsfaglige personale på de midlertidige pladser som minimum har læseadgang til patientens journal, så de har det fulde overblik over patientens forløb, epikrise samt eventuelle diagnoser.
• Problematikken vedrørende medicinadgang løses, således at den enkelte, syge borger ikke skal være afhængig af pårørende for at få en medicin, han eller hun har brug for i forbindelse med ophold på de midlertidige pladser.
• Der er klare og tydelige krav til kvaliteten, kompetencer og indsatser på de midlertidige pladser, som bygger på sundhedsfaglig evidens og best practice.