23948sdkhjf

Ernæringsprojekt blev præsenteret i Odsherred

Lektor og flere studerende fra Professionshøjskolen Absalon vil sammen med plejecentrene i Odsherred og kommunens Madservice udvikle måltidsløsninger, der passer til den enkelte ældres behov. Målet er også at øge livskvaliteten og funktionsevnen.

Nu skal der ikke alene være fokus på de småtspisende ældre, men også dem, der flytter ind på plejecentrene og er overvægtige eller svært overvægtige.

Odsherred Kommune er nemlig gået sammen med Professionsskolen Absalon i et nyt forskningsprojekt, der skal udvikle måltidsløsninger, der passer til den enkelte borgers smag, helbred og ernæringsbehov.

- Det handler ikke om slankekure, mad uden smag eller forbud mod kage. Det handler om at få kortlagt forholdene, undersøgt hvordan mad skaber livsglæde og styrker funktionsevnen. Tenna Christoffersen, projektleder.

Projektet blev præsenteret 19. maj på Plejecenter Solvognen i Odsherred Kommune.

Første trin er videnindsamling

Det er Lektor og Ph-d-studerende Tenna Christoffersen, der projektleder på forskningsprojektet. I sin præsentation for beboere, medarbejdere, ledere i ældreplejen og medlemmer af Ældrerådet betonede hun, at målet er at opretholde en god livskvalitet og at bevare funktionsevnen længst muligt.

- Det handler ikke om slankekure, mad uden smag eller forbud mod kage. Det handler om at få kortlagt forholdene, undersøgt hvordan mad skaber livsglæde og styrker funktionsevnen -og om sammen med at beboerne og medarbejderne at udvikle god ernæringsrigtig mad og glædeskabende måltider, siger Tenna Christoffersen.

Og første del af projektet handler om at indsamle viden om kropsammensætning, muskelstyrke, kostindtag og livskvalitet og den fysiske tilstand blandt alle beboere på plejecentrene. Anden del handler om at udvikle indsatser med udgangspunkt i beboernes egne ønsker og behov og i samarbejde med plejepersonale og de pårørende. 

Medarbejderne på plejecentrene og i Madservice er helt centrale

Medarbejderne på plejecentrene er helt afgørende deltagere i projektet. Ikke mindst fordi en situation med flere svært overvægtige beboere kan give arbejdsmiljømæssige udfordringer.

- Når man er svært overvægtig og får serveret den gode og energirige mad på ens plejecenter, så har det betydning for ens vægt og muligheder for at have et aktivt og selvstændigt liv. Muskelmassen kan blive nedbrudt og man får sværere ved at røre sig. Samtidig kan det blive vanskeligere for medarbejderne at give den hjælp og pleje, der er brug for i dagligdagen. Der bliver flere svære løft og dårlige arbejdsstillinger, fortæller Tenna Christoffersen.

Læring skal bruges i køkkenerne

Der er forsket overraskende lidt i sammenhængen mellem ernæring og plejecenterbeboeres livskvalitet. Diskussioner om mad, ældre og plejecentre kredser derfor gerne om følelser og at ‘man jo skal have det godt i de sidste år’. 

Imidlertid er det kun sparsomt undersøgt, hvad de ældre rent faktisk ønsker at spise - og om man i de kommunale køkkener kan servere mad, der passer til beboerne ernæringsmæssige behov.

Leder af Madservice i Odsherred Kommune Lonni Kristensen ser meget frem til at deltage i projektet:

- Det her er et virkelig spændende projekt for os, da vi kan bruge det til at lave og servere lige netop den mad, som beboerne på plejecentrene har glæde af og brug for. Vi får en masse konkret og forskningsbaseret viden gennem projektet, og det vil vi selvfølgelig bruge, når vi udvikler kostkoncepter og laver vores mad til beboerne. Og så er vi selvfølgelig glade og stolte over, at vi som kommune er med til at gå forrest på det her område, siger Lonni Kristensen.

Målet er at den opnåede viden og madløsninger skal komme i spil, ikke blot i Odsherred, men på plejecentre rundt om i hele landet. Projektet modtager støtte fra Innovationsfonden og Steno Diabetes Center Sjælland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078