23948sdkhjf

Københavns Kommune indfører plantebaseret valgmulighed i offentlige institutioner

Et flertal i Københavns Kommunes borgerrepræsentation har torsdag aften vedtaget et forslag, der baner vejen for at give alle voksne borgere mulighed for at vælge et plantebaseret måltid i kommunens kantiner, skoler og kostordninger for voksne.

Dermed følger København i Aalborg Kommunes fodspor og giver kommunens borgere mulighed for at vælge et nærende og mættende plantebaseret alternativ i de kommunale køkkener.

Dansk Vegetarisk Forening er bannerfører for det frie grønne valg i alle offentlige køkkener og har gennem flere år kæmpet for at få et nærende, plantebaseret måltid på menuen over hele landet. DVF er derfor glade for vedtagelsen af forslaget.

- Det er fantastisk, at København nu vil give de fleste borgere muligheden for at spise plantebaseret hver dag. Hvis vi skal nå klimamålene, skal vi skære ned på kød og andre klimabelastende fødevarer. Det er derfor helt logisk, at de borgere, som gerne vil vælge plantebaserede måltider, får mulighed for at gøre det, siger DVF’s generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl.

Forslaget blev stillet af Radikale Venstre og Alternativet. Katrine Kildgaard fra Radikale Venstre har arbejdet på at samle opbakning til forslaget i noget tid, og hun er begejstret for støtten til forslaget.

- Jeg er virkelig glad for, at vi nu sikrer, at man kan vælge et plantebaseret måltid i København. Rigtig mange mennesker har været i klemme, fordi de vil spise plantebaseret. Det gør vi op med nu. Det er en stor sejr for det frie, grønne valg, siger hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078