23948sdkhjf

Corona kostede sundhedsvæsnet 20 milliarder sidste år

De direkte sundhedsudgifter relateret til covid-19 udgjorde sidste år 20,1 milliarder kroner.

Corona kostede sundhedsvæsnet 20,1 milliarder kroner sidste år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har opgjort de samlede sundhedsudgifter for 2021.

Udgifter til corona steg dermed markant i forhold til 2020, hvor tallet blev opgjort til 5,1 milliarder kroner.

Det er hovedsageligt ekstraudgifter til test og smitteopsporing samt vaccination, der er årsag til den kraftige stigning.

Test og smitteopsporing kostede sidste år 12,5 milliarder kroner mod 1,7 milliarder i 2020.

Og vaccinationer - der først blev igangsat i de allersidste dage af december 2020 - kostede 4,4 milliarder kroner sidste år.

Selve behandlingen af covid-19 patienter kostede blot 0,9 milliarder kroner.

I alt løb de samlede sundhedsudgifter op i 270,8 milliarder kroner sidste år.

Det er en stigning på 25,5 milliarder kroner, hvoraf corona altså stod for langt størsteparten.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078