Arbejdstilsynet: Hver femte social- og sundhedsassistent føler sig stresset
Der er fart på i pleje- og omsorgsfagene, og det går ud over trivslen hos de hårdt prøvede social- og sundhedsassistenter.
Desværre går det høje tempo ud over kvaliteten, og det kan vi ikke være bekendt, mener Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA.
- Både før, under og efter corona har tempoet været alt, alt for højt. Vi skal blive bedre til at sikre arbejdsmiljøet og fastholde medarbejderne, for så bliver de aktuelle rekrutteringsudfordringer mindre. Lige nu står vi i en situation, hvor det personale, der er, må løbe stærkere og stærkere, for behovet for pleje og omsorg bliver ikke mindre. I sidste ende risikerer vi, at det går ud over samfundets svageste – de syge og plejekrævende, siger hun.
23 pct. føler stressede
Arbejdstilsynet har offentliggjort anden del af deres såkaldte NOA-L-rapport, hvor ca. 30.000 lønmodtagere har tilkendegivet, hvordan det står til med arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser.
Her svarer 23 pct. af social- og sundhedsassistenterne, at de ofte eller hele tiden har følt sig stressede inden for de seneste to uger. Kigger man på branchegrupper, er ’Døgninstitutioner og hjemmepleje’ den branche, hvor den største andel af medarbejderne føler sig stressede.
- Manglende hænder, et højt sygefravær og for stor brug af vikarer uden de rette kompetencer bliver en ond spiral, og jeg anerkender, at problemet er uhyggeligt svært at løse. Men jeg mener samtidig også, at lederne må vågne op, for der er trods alt muligheder for forbedringer, hvis de træder i karakter, siger Maria Melchiorsen.
Efterlyser indflydelse
Udover at der skal være bedre sammenhæng mellem opgaver og de ressourcer, der stilles til rådighed for at løse dem, peger hun på, at arbejdsmiljøforskningen viser, at indflydelse på hvordan arbejdsopgaver løses samt muligheden for at udfolde og udvikle sin faglighed, giver bedre trivsel. På begge områder halter pleje- og omsorgsfagene gevaldigt efter, fastslås det i rapporten.
- FOAs medlemmer er stolte af den forskel, de gør for andre mennesker. De er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund. Men som alle andre lønmodtagere har de brug for at udvikle deres faglighed, og det er lederne ude i kommunerne og regionerne, der skal sikre, at der tid og mulighed for faglig sparring og supervision, siger Maria Melchiorsen og påpeger, at øget trivsel blandt personalet giver øget kvalitet af de velfærdsopgaver, de løfter.