Plejesektoren har store problemer med patientsikkerheden
Plejecentre, hjemmepleje og hjemmesygeplejen har store problemer med at opretholde patientsikkerheden. Og selv når problemerne bliver påpeget, bliver de ikke løst.
Det viser en rapport fra Styrelsen fra Patientsikkerhed.
I 2020 og 2021 var Styrelsen for Patientsikkerhed på 93 såkaldte reaktive besøg i plejesektoren.
Reaktive besøg handler om, at styrelsen kommer på tilsyn på grund af en bekymringshenvendelse fra eksempelvis en borger eller en ansat.
30 gange fandt styrelsen store problemer med patientsikkerheden.
I 13 tilfælde blev problemerne kategoriseret som "kritiske".
Og selv om store eller kritiske problemer blev påpeget over for behandlingsstederne, blev problemerne ofte ikke løst, påpeger styrelsen.
De samme to år gennemførte styrelsen 95 opfølgende tilsyn. De kommer typisk mellem en og tre måneder efter det første tilsyn.
Ved de lejligheder var der mange behandlingssteder, der ikke havde fået rettet op på problemerne.
Ved 29 behandlingssteder var der fortsat store problemer, der kunne have betydning for patientsikkerheden. 12 steder havde kritiske problemer.
Problemerne er ikke nødvendigvis de samme fra sted til sted. Det fortæller Charlotte Hjort, der er enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Det kan være mange ting. På det sundhedsfaglige område handler det blandt andet om medicin, hvor der kan ske forbytninger eller fejl i ophældningen, og der kan være flere tabletter i medicinæsken, end der står på medicinlisten, siger Charlotte Hjort.
Styrelsen reagerer, når der er alvorlige tilstande, fortæller hun. Det kan være, når der er anledning til indlæggelse, fordi sikkerheden ikke er i orden.
Det kan blandt andet være videregivelse af information fra én ansat til den næste - eksempelvis ved fald - der kan skabe farlige situationer.
- Det kan være, at man ikke får journalført, at der en patient, der har en urinvejsinfektion. Og hvis den overses i flere dage, kan det ende med indlæggelse.
- Eller det kan være et bensår, som man ikke tilser hyppigt nok, hvilket fører til indlæggelser og i sidste instans amputation af benet, siger hun.
Får et behandlingssted ikke rettet op på problemerne, kan styrelsen indkalde ledelse, kommunaldirektør eller forvaltningschef til et møde, hvor det skal forklares, hvorfor der ikke er sket noget.
/ritzau/