23948sdkhjf

Eksperter fremlægger to bud på genstart af ældreplejen

Henvisningen i kommunerne skal slankes gevaldigt, og der skal være mere tid med de ældre ifølge eksperter

I fremtiden skal der være mere tid til de ældre, frem for at medarbejdere i ældreplejen bruger tid på dokumentation og på at udfylde skemaer. En ekspertgruppe foreslår mandag to nye modeller for, hvordan de ældre henvises til hjælp.

Der er uenighed om, hvordan målet skal nås i gruppen, der blev nedsat, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale lancerede målet om mindre kontrol i ældreplejen. Derfor fremlægges to modeller.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) tager imod anbefalingerne.

- Vi har ikke den ældrepleje i dag, som de ældre fortjener. Selv om denne regering har ladet pengene følge med det stigende antal ældre og investeret i flere medarbejdere i ældreplejen, kan det ikke mærkes tilstrækkeligt, siger hun i en pressemeddelelse.

Gruppen foreslår, at hjælpen enten besluttes af et fast tværfagligt hold i dialog med den ældre - det samme hold yder hjælpen til den ældre.

Ellers kan kommunerne udarbejde forskellige pakker, som ældre kan indstilles til. Inden for hver pakke skal medarbejderen sammen med den ældre tilrettelægge hjælpen.

Det er på tide, der sker noget nyt, erkender ministeren.

- Derfor må og skal vi gøre op med det bureaukrati og de regler, der binder medarbejderne bag skrivebordet i stedet for, at de kan være sammen med de ældre, siger Astrid Krag.

Der er holdt fem borgermøder over hele landet, og ekspertgruppen har brugt omkring et halvt år på anbefalingerne, som regeringen vil gå videre med.

Eksperterne peger på, at Folketinget kan overveje at samle al pleje i samme lov. Sygepleje hører i dag under sundhedsloven, og personlig pleje hører under serviceloven, hvorfor områderne tit overlapper.

Færre regler og love er ellers, hvad politikerne vil gøre op med. Ældreministeren mener opgaven er, at tage et blank stykke papir og starte forfra.

Eksperterne mener, at det kan drøftes om det offentlige fortsat skal have ansvaret for at levere eksempelvis rengøring, tøjvask og madservice, som der i dag er et relativt stort privat marked for.

Det mener borgerlige er en god idé, men det siger ældreministeren blankt nej til, da det ifølge hende vil betyde, at der kommer flere forskellige mennesker i de ældres hjem.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125