23948sdkhjf

Her er de nominerede til Danmarks Bedste Plejehjem

De gode eksempler skal frem i lyset.

Det er tankegangen bag kåringen Danmarks Bedste Plejehjem, som Danske Seniorer står bag.

Ifølge landsforeningen føler 61 procent af danskerne sig utrygge ved måske en dag at skulle på plejehjem.

- Sådan må de ikke være! Derfor sætter vi fokus på de gode eksempler. Når vi taler om dét, der skaber succes på et plejehjem, ved vi jo af erfaring, at nogle af dem, der lytter, selv prøver tingene af og måske - og det håber vi på - vil gøre det endnu bedre, siger Danske Seniorers landsformand, Per K. Larsen, i en udtalelse på foreningens hjemmeside.

I den anledning har medlemmerne af Danske Seniorer kunnet indstille plejehjem til prisen, og nu er der fundet fem nominerede.

- Plejehjemmet Ryholtgård - Hellerup.

- Himmelev Gl. Præstegård - Roskilde.

- Friplejehjem Møllevangen - Agerskov.

- Landsbyen Møllevang - Randers.

- Demenscenter Skovgården - Hadsund.

Vinderen af konkurrencen findes 11. november, og der kan stemmes frem til 31. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094