En økonomisk nedtur er ikke så skidt, at den ikke er godt for noget. SOSU-uddannelserne står til fremgang. I en lavkonjunktur søger flere faget. Arkivfoto: Danske SOSU-skoler

Den danske plejesektor kan se frem til flere nye og veluddannede medarbejdere, og det bliver nemmere at besætte ledige stillinger. Hvad der er dårligt nyt for nationen, er nemlig godt nyt for plejesektoren:

- I økonomiske nedgangsperioder bliver offentlig beskæftigelse som for eksempel social- og sundhedsassistent-hvervet attraktivt. Man er garanteret ordnede forhold, en fast rammer om sit familieliv og en rimelig løn, siger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet. 

Nationens øverste økonomiske ekspertise, Det Økonomiske Råd, er ikke i tvivl. Danmark står foran en periode med økonomisk tilbagegang og højere arbejdsløshed. Årsagen er Covid-efterslæb, højere inflation og nedgang på Danmarks eksportmarkeder. I vismændenes seneste rapport fra oktober 2022 er vurderingen, at Danmark i 2023 vil miste 100.000 fuldtidsstillinger, primært i den private sektor.

Helvedesåret 2008

2008 og finanskrisen giver et fingerpeg om, hvad der venter pleje-Danmark. I 2007 lå social- og sundhedsassistenter og sundhedshjælpere henholdsvis nummer 2 og 5 på Beskæftigelsesministeriets top-30 over stillingskategorier med flest ubesatte stillinger. Over 5000 opslåede SOSU-stillinger blev ikke besat. Så kom finanskrisen i 2008, og ledigheden steg. I 2009 var både social- og sundhedsassistenter og sundhedshjælpere røget ud af rekrutteringsproblemernes top-30. Det år lå socialrådgivere nederst på Beskæftigelsesministeriets top-30, og dem manglede der 64 af.

Om rekrutteringssituationen denne gang er værre eller bedre, ved man ikke, for Beskæftigelsesministeriet har ændret optællingsmetode, og tallene kan ikke sammenlignes. Man ved, at rekrutteringssituationen før 2008 var slem, og den er slem nu. Men når rekrutteringssituationen bedres, mener Bent Greve, at netop plejesektoren har en styrke i forhold til mange andre.

- En af styrkerne er, at man i forbindelse med SOSU-uddannelsen er sikret løn, siger professor Bent Greve og henviser til den aftale mellem regeringen, kommunerne og fagbevægelsen fra efteråret 2020, hvor alle SOSU-elever over 25 år er sikret fuld løn under uddannelsen. 

- Hvis man har stiftet familie under mere gunstige økonomiske forhold, og i forbindelse med økonomisk tilbagegang er ledighedstruet, vil et skifte til den offentlige social- og sundhedssektor være attraktivt. Man kan fastholde rimelige økonomiske rammer for et familieliv, samtidig med man arbejder og uddanner sig, siger Bent Greve.

SOSU-skoler jubler... næsten

- Jeg er næsten ved at bryde ud i jubel, siger Lisbeth Nørgaard. Hun er direktør for SOSU Esbjerg og formand for Foreningen Danske SOSU-skoler, og derfor har hun opholdt sig i midten af den tornado af SOSU-bekymring, som har vandret gennem det politiske landskab før og under valgkampen. 

- Men jeg jubler også kun næsten, fordi et højere optag på SOSU-uddannelserne sker på en dyster økonomisk baggrund. Fra et SOSU-skole-perspektiv er situationen paradoksal.

En bekymring er, at når der er rigeligt med arbejdskraft til rådighed, vil kommunerne dække manglen på plejepersonale med ufaglærte. Men ifølge Lisbeth Nørgaard fører en lavkonjunktur til flere faglærte SOSUer.

- Situationen på SOSU-skolerne er bestemt af konjunkturudviklingen i det omgivende samfund. Rekrutteringen til SOSU-skolerne svinger modsat den almindelige økonomiske udvikling. Når den danske økonomi har det godt, bliver der uddannet færre social- og sundhedshjælpere og sundhedsassistenter, og når økonomien har det knap så godt, bliver der uddannet flere, siger Lisbeth Nørgaard.

Ifølge Danmarks Statistik var der i 2007 godt 8500 elever indskrevet på SOSU-skolerne i Danmark. Tre år senere var antallet af elever steget med næsten 2500. Ifølge VIVE vil 2500 SOSU’er kunne dække dagvagterne på 200 middelstore plejecentre på en almindelig mandag.