Drastiske ændringer på ældreområdet
1) Ældreområdet bliver første punkt på regeringens reformliste. Det står sort på hvidt i regeringsgrundlaget. “Frisættelsen [af den offentlige sektor] starter på ældreområdet,” skriver regeringen. Når regeringen gennemfører sin politik, bliver den gennemført på ældreområdet først. Så meget står klart.
2) Ledere på ældreområdet skal have større frihed til at lede. Dette punkt omfatter særligt ledere på plejehjem, plejecentre og i hjemmeplejen. Regeringen skriver, at “lederen skal have plads og frihed til reelt at kunne lede, men skal samtidig stå på mål for de resultater, der leveres.” At udvide ledelsesrummet for lokale ledere er en særlig mærkesag for Lars Løkke Rasmussen, så det vil højst sandsynligt blive gennemført.
3) Ældreområdet skal “frisættes”, og det skal resten af den offentlige sektor også. Vigtigst i regeringens frisættelsesplaner er, at for eksempel plejecentre skal være “selvstyrende enheder med egen bestyrelse og driftsøkonomi og med frihedsgrader som private virksomheder eller selvejende institutioner.”
Særligt vidtgående er formuleringen “med frihedsgrader som private virksomheder.” Hvis regeringen gennemfører dette, vil det betyde, at beslutninger om at bygge et nyt eller at udvide et eksisterende plejecenter vil ligge hos plejecentrets nye bestyrelse og ikke hos kommunen eller anden myndighed.
Det vil også betyde, at et plejecenter kan vælge at udvide viften af plejetilbud på samme måde, som private virksomheder udvider et produktsortiment. Vil et plejecenter udbyde yoga med henblik på større kropslig smidighed hos ældre, er der intet i regeringsgrundlagets formuleringer, som forhindrer det.
4) Ansatte i ældreplejen vil få højere løn. Regeringen vil udmønte “en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd,” står der i regeringsgrundlaget.
Regeringen kan således ikke komme uden om ældreområdet, når det gælder løn. Til gengæld er det mere usikkert, hvor stor en bid af kagen pleje-Danmark får. “Offentlig velfærd” er et bredt begreb. Hvis alle pengene går til løn til Danmarks 100.000 SOSU’er og deres ledere, vil det betyde 830 kr. mere i løn om måneden før skat første år og 2490 kr. i 2030. Hvis pengene i stedet skal fordeles ligeligt mellem alle offentligt ansatte, er der tale om en månedlig lønstigning på ca. 100 kr. før skat i 2024 og 300 kr. i 2030. Lønstigningerne er cirkatal, men de er ikke helt ved siden af.
5) Afskaffelse af unødigt bureaukrati og kontrol. I det nye regeringsgrundlag står, at man vil “afskaffe al unødigt bureaukrati og kontrol.” Det vil alle regeringer. Mette Frederiksens tidligere regering skrev i 2019, at den ville “reducere unødvendige dokumentationskrav, kontrol og minuttyranni i ældreplejen.” I dette interview i Magasinet Pleje med tidligere ældreminister Astrid Krag siger hun det samme. Hvis fortiden er en pålidelig målestok, kommer der ikke til at ske meget på dette punkt.
Artiklen er en del af temaet Frisættelsen af ældreplejen.