Plejeåret 2022 i få tal
1,5 procent af alle plejeenheder har et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed
Kun 33 plejeenheder har i øjeblikket påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed. I Danmark er der cirka 2100 ældreplejeenheder, og det er altovervejende plejehjem eller hjemmepleje-enheder.
10 procent af alle plejeenheder skal Styrelsen for Patientsikkerhed nå at tilse på et år. Hvis der er orden i tingene på et plejehjem, kan det altså forvente tilsyn hvert tiende år. Jo længere tid der er gået fra sidste tilsyn, jo højere er sandsynligheden for, at der ligger et tilsynsbrev i postkassen.
I 2022 har der været 124 ‘reaktive tilsyn’. Reaktive tilsyn er embedsmandssprog for tilsyn, som er gennemført på baggrund af bekymringshenvendelser fra borgere eller sundhedspersonale, eller som er gennemført på baggrund af Styrelsens egne fund ved tidligere planlagte tilsyn. Der er i øjeblikket udstedt påbud til 21 plejeenheder i Danmark på baggrund af reaktive tilsyn.
Planlagte tilsyn gennemføres, fordi alle plejeenheder skal igennem et tilsyn med mellemrum, også de plejeenheder hvor der ingen bekymringshenvendelser har været. I år har der været 138 planlagte tilsyn, og 12 plejeenheder har i øjeblikket påbud på baggrund af planlagte tilsyn.
70.000 flere over 80 år siden 2012, men udgifterne er ikke fulgt med
I tredje kvartal af 2022 var der 302.024 borgere over 80 år i Danmark ifølge Danmarks Statistik. I 2012 var der 230.363. Kommunernes udgifter til ældrepleje har i samme periode ligget stort set stille.
Trods megen snak om ældrebyrde, svimlende offentlige udgifter og pres på sundhedsvæsenet, koster de ældre ikke fællesskabet nævneværdigt mere, end de gjorde for ti år siden. I faste priser (2019-priser) er kommunernes udgifter til hjemmehjælp og plejeboliger knap 40 milliarder kr. om året, og med små variationer har de ligget på det niveau i 10 år. Til sammenligning havde Novo Nordisk en omsætning på 140 milliarder kroner 2021.
43.000 plejeboliger til ældre i Danmark
I Danmark har det samlede antal plejeboliger været næsten konstant de sidste ti år. I 2012 var der 36.000 moderne plejeboliger i Danmark, og i dag er der cirka 39.000. Til gengæld er antallet af traditionelle plejehjemspladser halveret fra 6000 pladser i 2012 til cirka 3000 i 2019. Ældre bor længere i egen bolig, primært fordi de er mere raske end tidligere, og fordi de beholder deres ægtefælle længere.
55.000 SOSU'er i den kommunale ældrepleje
Alle taler om SOSU-mangel, og SOSU-mangel er der. Men det er ikke, fordi der er færre SOSU’er i Danmark. I 2000 var der 60.000 SOSU’er, og i dag er der over 110.000 SOSU’er i kongeriget. Når der mangler SOSU’er i kommunerne, skyldes det i høj grad deres popularitet i andre dele af samfundet. For eksempel er SOSU’er en stadigt mere populær arbejdskraft på hospitaler og i lægehuse, særligt fordi patienterne er trygge ved dem. Magasinet Pleje har i december skrevet om, at SOSU-manglen meget vel kan forsvinde i den nærmeste fremtid.
5. ældreminister i danmarkshistorien blev udnævnt i december
Danmark fik den 15. december den 5. ældreminister i danmarkshistorien. Hun hedder Mette Kierkgaard, og hende kan man læse om her. På nær Thyra Frank er Mette Kierkgaard den eneste ‘rene’ ældreminister. Ellers har ældreministeriet altid været et ‘bi-ministerium’ til store ministerier som Sundheds-, Social- og Indenrigsministeriet.
Danmarks første ældreminister var Sophie Løhde (2015-2016), som just er udnævnt til Indenrigs- og Sundhedsminister. Thyra Frank (2016-2019) var den næste i rækken. Magnus Heunicke var samtidig med jobbet som sundhedsminister ældreminister fra 2019-2021, og endelig var Astrid Krag (2021-2022) Social- og Ældreminister indtil torsdag i sidste uge.